Chokoladelagkage med macarons

Copenhagencakes Chokoladelagkage med macarons 1Jeg har altså en dyb dyb kærlighed til smukke lagkager. Og indeni mit hoved har denne kaget taget form over længere tid. Nu skulle der sættes handling bag tankerne, og vupti – så kom denne kage altså til verden.

For tiden øver jeg mig i at lave flotte og høje kager. Jeg kan rigtig godt lide tanken om kager der er dækket af et pænt og glat lag frosting/ganache. Det der med fondant – det er bare slet ikke mig. Har I det også sådan?

Copenhagencakes Chokoladelagkage med macarons 11Copenhagencakes Chokoladelagkage med macarons 7Jeg må komme med en indrømmelse: Denne kage er lavet med hjælp fra Amo. Amo har nemlig spurgt mig, om jeg ville prøve at vise, hvordan man kan eksperimentere med deres kageblandinger og lave andre kreative kager end lige dem, der er på kartonens forside. Jeg er altid åben for en udfordring, især når det indebærer at jeg på en hurtig og nem måde kan få lov til at øve mine pynte-færdigheder og få udfordret min kreativitet.

Kagen består af tre dele: Chokoladekagebunde, chokoladeganache mellem bundene og uden på kagen, og til sidst har jeg toppet kagen af med yndige små chokolademacarons. Inden jeg satte macarons’ne på toppen har jeg drysset et let lag kakaopulver gennem en fintmasket si. Til sidst har jeg givet kagen lidt sassiness med nogle flager bladguld.

Copenhagencakes Chokoladelagkage med macarons 6Chokoladekagebunde og chokolademacarons er fra Amo, og den lækre ganache er min egen opskrift som du får her:

Chokoladeganache
240g mørk chokolade, ca. 60 %
90 g smør

    • Smelt chokolade og smør i en skål over et vandbad og lad det afkøle lidt.
    • Hæld ganachen mellem lagkagebundene, og til sidst over kagen og sørg for at siderne bliver fint dækket.
    • Lad det størke inden du serverer kagen.

Indlægget er sponsoreret

Den klassiske Sachertorte – en sikker favorit!

SachertorteDSC_0746 copy

I sommers var jeg i Wien hvor jeg brugte mange mange timer på at besøge de verdensberømte konditorier rundt omkring i byen. Selvom vi minimum besøgte ét kagested om dagen nåede vi langt fra at lægge vejen forbi alle konditorierne på min to-do liste. Ét af de steder, som vi af uforklarlige årsager glemte helt, var Hotel Sacher og deres berømte Sachertorte. Jeg har aldrig helt sluppet dette fra tankerne, og nu vil skæbnen det, at jeg skal tilbage til Wien i påskeferien, så Hotel Sacher står absolut allerøverst på listen denne gang!
Hvis du i øvrigt selv er nysgerrig på Wien har jeg forfattet en lille guide til Wiens allersødeste steder, som du kan læse lige her.

I aftenens afsnit af Kagekampen blev deltagerne bedt om at vise, hvilken kage de ville bage til deres mor på Mors Dag. Ligesom sidste uge (hvor jeg bagte citronkage med birkes og lemon curd) har Amo spurgt mig, om jeg har lyst til at prøve kræfter med aftenens udfordring i Kagekampen – blot hjemmefra. Det har jeg selvfølgelig! Så jeg ringede til min mor og udspurgte hende om hendes yndlingskage, og skæbnen ville det faktisk, at min mors absolutte yndlingskage er Sachertorten! Det synes jeg er helt fantastisk, jeg har længe villet prøve selv at bage den legendariske kage!

Jeg håber at I kan få lidt inspiration, enten hos mig eller i Kagekampen, til fremover at glæde jeres kære mødre med dejlig kage!

DSC_0776 copy1Husk i øvrigt, at Amo stadig har gang i den lækreste konkurrence ovre på Facebook hvor du kan vinde en kurv fyldt med det lækreste kagegrej, heriblandt lækre Amo-produkter og chokolade fra Konnerup (én af mine yndlingschokolademærker)! For at deltage i konkurrencen skal du dele et billede af din sjoveste, skøreste eller mest kreative kage på Amo’s Facebookside eller Instagram. Hvis du bruger Instagram skal du huske hashtaggene #amo og #kreativekager. Jeg elsker virkelig denne type konkurrencer, hvor man kan blive inspireret af andre entusiastiske og kreative kage-bageres flotte billeder!
Konkurrencen varer to uger endnu, hvor der hver uge bliver fundet en ugevinder, og til sidst findes én samlet vinder der vinder en kæmpe præmie der ud over at indeholde lækre køkkenprodukter og indeholder et kagestativ, bageforme, sprøjtetyller og meget mere.

DSC_0765 copy1DSC_0787 copy

Jeg har her bagt denne Sachertorte så den får et typisk “copenhagencakes-udseende”, hvilket afviger lidt fra den klassiske Sachertorte. Jeg har anvendt små springforme (ø = 17 cm) så kagen er blevet høj og smal i stedet for lav og bred. Jeg synes bare der er et eller andet super elegant over høje kager.
Den klassiske Sachertorte er kun flækket over en enkelt gang, hvor der er fyldt abrikosmarmelade mellem lagene. For at give kagen lidt mere af den dejlige marmelade har jeg valgt at flække kagen i fire bunde i stedet for kun to.

Nu er jeg bare super spændt på, hvordan denne kage smager sammenlignet med den ægte vare i Wien som jeg skal smage om en lille måneds tid!

Ingredienser
100 g smør
100 g mørk chokolade, ca. 80 %
80 g flormelis
5 æggeblommer
5 æggehvider
60 g sukker
100 g mel
1 spsk. kakao

Derudover
160 g abrikosmarmelade (jeg bruger den fra Rigoni di Asiago – den har en konsistens der lige passer til denne kage)

Chokoladeganache
160 g mørk chokolade, ca. 60 %
60 g smør

  • Forvarm ovnen på 165 ºC (alm. ovn).
  • Smør to springforme (ø=17 cm) med smør og drys dem med mel. Bank det overskydende mel ud og stil dem til siden.
  • Smelt smør og chokolade i en skål enten i mikroovnen eller over vandbad. Rør rundt indtil chokoladen er helt smeltet. Lad det derefter afkøle lidt.
  • I en skål piskes flormelis og æggeblommer til det er luftigt. Vend den afkølede chokolade i.
  • I en anden skål piskes æggehviderne stive med sukker. Derefter vendes æggehvidemassen forsigtigt i chokolademassen.
  • Vej mel og kakao af og sigt det i dejen. Vend dejen forsigtigt sammen så den ikke mister sin volumen.
  • Fordel dejen ligeligt i de to springforme og bag dem i ovnen i ca. 30-35 minutter (husk at alle ovne er forskellige, så hold godt øje med dine kager og tag dem ud så snart de er færdigbagte).
  • Tag kagerne ud af ovnen og lad dem afkøle fuldstændig.

Kagen samles
Mine kager fik en flot og høj runding på toppen da de var færdigbagte. Er dette også sket for dig skal du skære toppen af de to kager af, således at de er helt lige og vandrette på overfladen.

  • Flæk de to kager så du nu har fire bunde.
  • Smør abrikosmarmelade mellem lagene og saml kagen.

Chokoladeganache

  • Smelt chokolade og smør i en skål over et vandbad og lad det afkøle lidt.
  • Hæld ganachen over kagen og sørg for at siderne bliver fint dækket.
  • Lad det størke inden du serverer kagen.

Velbekomme!

Indlægget er sponsoreret af Amo.

Pistacie-mazarinkage med chokoladeganache

DSC_0200

Forleden smagte jeg en helt vidunderlig pistacie-mazarinkage hos en bager, og det eneste jeg siden kunne tænke på var, at jeg bare var nødt til at fremtrylle en opskrift, så jeg bagefter kunne kreere den derhjemme.

Nu har jeg så prøvet mig frem, og er nået til et resultat der er fantastisk! Kagen er bagt, og skal medbringes til en helt særlig begivenhed: Min bedsteste bedste veninde er nemlig så sej, at hun netop har afleveret sit speciale og dermed er blevet cand.psych! Hvor vildt er det lige!!!
Jeg synes hun er den bedste, og derfor skal hun begaves med dejlige gaver og en lille kage til receptionen.

Hvis du, ligesom jeg, har en forkærlighed for skøn pistacie, marcipan og kager med et herligt fugtigt indre, så er denne opskrift lige noget for dig!

DSC_0205

Opskriften passer til en springform med diameter på ca. 21 cm.

Ingredienser
55 g usaltede, friske grønne pistaciekerner
150 g marcipan
125 g sukker
125 g smør, stuetemperatur
2 æg
50 g mel

Chokoladeganache
35 g smør
100 g chokolade (jeg har blandet 50 g mælkechokolade med 50 g 71% mørk chokolade, men du vælger helt selv den chokolade du bedst kan lide)
1 spsk fløde

  • Start med at forvarme ovnen på 180 °C.
  • Hak pistaciekernerne meget fint i en foodprocessor. Det skal hakkes/males næsten til pistaciemel. Der må dog gerne være større stykker pistacie tilbage – det styrer du helt selv efter smag og behag.
  • Skær marcipanen i mindre stykker og hæld det i en skål. Ælt marcipanen sammen med de hakkede pistaciekerner.
  • Tilsæt sukker og smør til pistaciemassen, og pisk det hele sammen indtil konsistensen er ensartet.
  • Tilsæt de to æg, og pisk igen.
  • Tilsæt til sidst mel. Pisk indtil dejen er fin og ensartet.
  • Dejen kommes i en smurt springform og bages ved 180 °C i ca. 20-25 minutter. Vær opmærksom på, at en mazarinkage skal være god og klæg i midten, og dermed ikke skal være helt gennembagt.
  • Når kagen er færdigbagt stilles den til afkøling.
  • Lav dernæst chokoladeganachen: Chokolade hakkes og smeltes sammen med smør over et vandbad. Når alt er smeltet tages skålen af varmen, og fløden tilsættes under forsigtig omrøring.
  • Lad ganachen køle af indtil den er tyknet, og fordel den derefter over kagen.