Pavlova med mandler og sommerbær

copenhagencakes marengs pavlova 3Denne dessert er virkelig en hyldest til sommeren. Den er let, luftig og selvom den er sød er den samtidig super frisk. Og som nogle af jer ved, så har jeg et svagt punkt for kager og desserter, der er fulde af kontraster – og det må man sige en pavlova er! Den er både crunchy og fløjsblød, og sød og syrlig på én og samme tid.

Og det bedste? Den er super nem at lave!

Du kan vælge at lave pavlova’en i små portionsanretninger, eller som én stor rund “lagkage”. Jeg synes det er så fint med de små anretninger, så det var sådan jeg lavede dem denne gang.

Jeg har blandet flødeskummen op med skyr, så den bliver lidt friskere i smagen. Du kan også bruge crème fraîche eller simpelthen bare bruge flødeskum alene.

copenhagencakes marengs pavlova 4Ingredienser (ca. 8 små eller 1 stor)
Marengs med mandler
150 g mandler
4 stk past. æggehvider
Kornene fra 1 stang vanilje
170 g sukker
100 g flormelis

  • Hak mandlerne meget groft og læg dem til siden.
  • Pisk hviderne let stive, vend vaniljekorn og sukker i og pisk videre 1-2 minutter.
  • Sigt flormelis i og vend til sidst de hakkede mandler i marengsen indtil de er godt fordelt.
  • Fyld marengsen på en sprøjtepose og klip et hul der er stort nok til at mandlerne kan komme ud.
  • Læg et ark bagepapir på en bageplade og sprøjt 8 runde cirkler på papiret. Har du ikke sprøjteposer derhjemme kan du også bare lægge marengsen på bagepapiret med en ske.
  • Stil bagepladen ovenpå en anden plade (så marengsrederne ikke bliver brændte i bunden), sæt dem i ovnen og tænd den på 160 °C (alm. ovn).
  • Bag marengsrederne i ca. 25-30. minutter. Hold godt øje med dem så de ikke bliver for brune. Giv dem eventuelt længere tid hvis de kan tåle det.
  • Tag marengsrederne ud af ovnen og lad dem afkøle helt.

Skyr-flødeskum og bær-topping
5-6 spsk. skyr
Kornene fra 1 stang vanilje
2 dl piskefløde
Jordbær
Blåbær
Hindbær
evt. lidt mynteblade til pynt

  • I en skål blandes vaniljekornene godt ud i skyren.
  • Pisk fløden let i en anden skål, og vend det til sidst sammen med vaniljeskyren.
  • Anret pavlovaerne med 1-2 spsk skyr-flødeskum ovenpå hver marengsrede og top til sidst af med en masse bær.

Velbekomme!

3 thoughts on “Pavlova med mandler og sommerbær

    • Hej Pernille🙂 Ja det er bare den lækreste sommerdessert! Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål…😉 Man skal bare gøre som der står i teksten: Pisk hviderne let stive, vend så vaniljekorn og sukker i og pisk videre indtil marengsen er helt stiv 1-2 minutter.
      God fornøjelse med bagningen🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s