Vinderen af Sunde Søde Sager

DSC_0179 copyHåber I alle har haft en skøn påske fyldt med solskin!

Ser de ikke bare alt for lækre ud, de her cupcakes!? Og tænk engang, så er de oven i købet sunde! Min søde veninde Ditte serverede dem da jeg besøgte hende i sidste uge. De smagte lige så skønt som de så ud, og jeg er derfor blevet mere og mere overbevist om, at det altså slet ikke er helt tosset, det der med sund bagning. Kagerne på billedet herunder blev serveret ved samme lejlighed, og jeg skal hilse at sige, at de panna cotta’er med vaniljerabarber-topping sendte mig direkte i dessert-himmelen. Dem MÅ jeg prøve selv at lave snart! Heldigvis er alle opskrifterne på disse mesterværker at finde i Dittes nye bog Sunde Søde Sager, så det er bare om at finde tid (og lejlighed) til at gå i bage-ekstase igen!

Der har været lidt påskestilhed her på bloggen fordi jeg har været en tur til Wien, som må tangere kraftigt til at være min yndlingsby (ud over København, selvfølgelig). Det har været sådan en skøn tur hvor vi bare har haft fokus på gode spiseoplevelser, museumsbesøg og selvfølgelig en masse byvandring. Jeg kan virkelig anbefale Wien som feriedestination – det kan I bl.a. læse mere om her, hvor jeg har lavet en lille guide til Wien efter jeg var der i sommers.
Jeg har selvfølgelig også en opdateret Wien-guide på trapperne, eftersom jeg denne gang har sørget for at afprøve endnu flere søde kagesteder jeg gerne vil skrive lidt om❤

DSC_0172 copy1Vi skal have fundet en vinder af min nye bedste ven i køkkenet, “Sunde Søde Sager”, af Ditte Ingemann (fra bloggen The Food Club).

I var 171 der deltog i konkurrencen! Mega vildt! Og ud over bare at deltage ved at skrive et simpelt “hej” i kommentarfeltet, var der mange af jer der også lige skrev de bedste tips til hvad I gør, når I selv fremstiller sunde søde sager i køkkenet. Alle jeres kommentarer er altså guld værd, og jeg kan virkelig anbefale at man læser kommentarerne igennem hvis man går og mangler lidt inspiration til sundere bagning!

Som sædvanlig har jeg trukket en tilfældig vinder gennem random.org:

Skærmbillede 2014-04-23 kl. 22.10.49Bag kommentar nr. 52 finder vi Maria, der skriver at hun godt kunne tænke sig at blive inspireret af lidt sundere kageopskrifter. Kære Maria: Jeg er 100 % sikker på at du, ligesom jeg, vil finde tonsvis af inspiration i din nye fine bog. Jeg håber du får stor glæde af den!

Tusind tak til alle jer der deltog! Jeg har læst hver og én af jeres kommentarer, og jeg er så glad for at I har taget jer tid til at skrive alle de søde ord og gode tips.

One thought on “Vinderen af Sunde Søde Sager

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s