Burgerboller med fuldkornshvedemel og durummel

DSC_1033 copyDet her er et super atypisk indlæg på copenhagencakes.com. For det første har jeg aldrig lagt en opskrift op til noget, der havde med “rigtig” mad at gøre, for det andet plejer jeg at være en spasser til at bage brød. Men i går skete der det, at vi havde besluttet os for at køre pulled pork med coleslaw-stilen til aftensmåltidet, og da der kun er verdens kedeligste burgerboller at finde i supermarkedet tog jeg ja-hatten på og kastede mig over bageprojektet.

Og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg har gjort rigtigt, for de her burgerboller blev bare monster-gode! Det er nærmest ikke sket for mig før, at der er kommet et godt brød-bagværk ud af min ovn.

Uden for meget udenomssnak er jeg selvfølgelig nødt til at dele min opskrift med jer! De her boller fungerer åbenlyst godt som boller til – superprise – burger og pulled pork-sandwiches, men de er altså også gode som sandwichboller til madpakken.

Ingredienser (8 medium eller 5-6 store)
1,75 dl vand
25 g gær
1½ spsk sukker (kan udelades eller evt. erstattes med honning eller agavesirup)
½ tsk salt
75 g fuldkornshvedemel
1½ spsk smør, stuetemp.
1 æg
150 g hvedemel
100 g durummel

1 æg til pensling
Sesamfrø

  • Gæren røres ud i vand hvorefter sukker, salt, fuldkornshvedemel, smør og æg tilsættes.
  • Tilsæt hvede- og durum mel lidt efter lidt under omrøring.
  • Ælt dejen grundigt igennem. Hvis du bruger køkkenmaskine skal du ælte indtil dejen slipper skålens sider.
  • Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.
  • Hæld dejen ud på et meldækket bord, ælt den igennem og del den i 8 runde boller der trykkes helt flade.
  • Lad bollerne hæve tildækket på en bageplade med bagepapir i 30 minutter.
  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bag bollerne ved 200 °C i ca. 10-12 minutter.

Velbekomme!

3 thoughts on “Burgerboller med fuldkornshvedemel og durummel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s