Lately

DSC_0838 copyStarten af februar har været meget travl – men sådan kan jeg nu også bedst lide det! Jeg er tilbage på uni igen efter en lang eksamensmåned, så undervisningen og lektielæsningen skal selvfølgelig passes og plejes sideløbende med job, bagning og vennelivet. Min blogging har derfor ikke været så hyppig, men det betyder ikke at jeg ikke har en masse kageoplevelser jeg gerne vil fortælle jer om. Jeg har jo alligevel altid mit kamera på mig, så her er lidt billeder og fortæller om de seneste og sødeste erfaringer i Copenhagencakes’ verden.

Jeg er også på et lille nyt projekt, hvor jeg anmelder madoplevelser for whatwelike.dk. Min første opgave i den forbindelse var et besøg hos fantastiske Strangas Dessert Boutique. I kan læse hvad jeg har skrevet om besøget her.

DSC_0939 copyMit hjem har på den seneste været den største fryd at træde ind i – her dufter nemlig af vanilje over det hele! Jeg er storforbruger af vanilje, og køber derfor et ordentlig læs hjem en gang imellem. Og når det endelig skal være, så skal det selvfølgelig også være den bedste vanilje af de største og saftigste stænger. Mmmm!

I kan læse mere om hvor jeg køber min vanilje her hvor jeg også har en opskrift på hjemmelavet vaniljeekstrakt.

DSC_0788 copyDer har været meget hype omkring Bertels Salon i Strædet i indre by, og da jeg i forvejen er svært begejstret for deres biks på Frederiksberg har den nyåbnede Salon længe været højt på min “must visit”-liste. Desværre skuffede besøget fælt! Kagerne var smukke og indretningen var også meget imponerende og gennemført – men der stopper begejstringen vist også. Vi købte to forskellige kager, og begge kager var mere eller mindre intetsigende og bundene var våde og bløde – slet ikke sprøde og kiksede som de skal være i en cheesecake. Kagerne koster 48 kr. pr stykke, og for den pris vil jeg altså have en kage der slår benene væk under mig!

DSC_0782 copyJeg har en kær veninde der bor klods op ad Lagkagehuset på Christianshavn. Det resulterer ikke sjældent i et Lagkagehus-besøg hvor vi får slæbt lidt lækkerier med hjem. Jeg kan aldrig beslutte mig for om jeg bedst kan lide Christianshavnertærten eller jordbærkagen. Så løsningen bliver for det meste at vi køber én af hver, og deler det hele…

En af mine største bagefantasier er at bage en Christianshavnertærte-kopi, men jeg har endnu ikke fundet frem til den rette opskrift. Hvis der mon sidder én derude med en opskrift I vil dele, så vil jeg SÅ gerne have et smugkig!

DSC_0013 copyDSC_0025 copyDenne weekend har min kæreste og jeg nydt et mini-ophold på Avenue Hotel her i København. Det virker måske lidt fjollet at tage på hotelophold i sin egen by, men vi havde virkelig brug for at hive stikket ud, lægge arbejde og lektier bag os blot for et døgn, droppe madlavning og rengøring, og bare slappe helt af. Tilfældigvis var det “Valentins-weekend” da vi var der, så hotellet var så søde at overraske os med de smukkeste kager fra hotellets nabo, Hr. Strangas. Det var altså en kærkommen overraskelse!

Wow, hvor har jeg egentlig bare nydt meget kage her på det seneste! Heldigvis har jeg ikke nogen øvre grænse hvad angår indtag af kage, så om lidt er jeg på banen igen med nye bagekreationer og nye opskrifter.

Masser af kærlighed herfra❤

14 thoughts on “Lately

  1. Arg, hvilken skuffende nyhed angående Bertels. Har gået og planlægt et besøg i lang tid, men nu ved jeg da næste ikke… Fedt at I også tager på ferie i egen by – det kan være tiltrængt en gang imellem bare at komme lidt væk fra det hele – og så især når der er kage😉

  2. Jeg må liiiige følge med her da Christiansgaverkagen absolut er min favorit fra det gode Lagkagehus. Og opskriften (eller en kopi) kunne jeg da også godt tænke mig at få fingrene i

  3. Hej
    Her er en opskrift på bunden, som jeg altid får meget ros for. Jeg plejer at lave en bærcoulis og røre den med flødeskum evt tilsat mascspone. Så vidt jeg ved, bruger Lagkagehuset et geleringsprodukt til at sætte moussen med.

    Christianshavnertærte a la Lagkagehuset
    Bunden:
    190 g groft hakkede hasselnødder
    140 g fint hakkede hasselnødder
    190 g æggehvider
    375 g sukker
    15 g vanillesukker
    15 g bagepulver
    75 g knuste mariekiks
    En knivspids salt

    Fremgangsmåde:
    Æggehviderne piskes helt stive, hvorefter du tilsætter sukker blandet med vanillesukker lidt efter lidt. Pisk godt igennem og vend herefter kiks, nødder, bagepulver og salt i dejen.
    Dejen skal fordeles i en smurt springform – men sørg for at smørre den virkelig godt og overveje evt. at putte bagepapir i, for vores dejen har tendens til at brænde fast.
    Herefter skal den have ca. 40 minutter ved 200 grader – hold godt øje med den, så den ikke brænder på.
    Den tages ud af ovnen og formen og køles helt af.

  4. Hej, vi skrev for lang tid siden sammen på instagram om opskrift til kagen. Jeg har siden da haft problemer med kameraER, der gik i stykker osv. Jeg kunne aldrig helt genskabe bunden, men jeg lavede moussen efter den midterste opskrift her :http://simplycupncakes.wordpress.com/2012/12/29/hindbaermousse-baermousse/ ( med jordbær i stedet for hindbær )
    Jeg kom derefter moussen i en stor sprøjtepose med rund tyl og ventede så, til det var til at sprøjte ud. Så er det bare på køl igen🙂

    Jeg håber du og andre kan bruge det til noget, jeg ved godt det er lidt rodet😉
    Knus fra Sidsel, 14 år

    • Hej Sidsel,
      Sikke noget rod med kameraER der går i stykker!😉 Tusind tak for linket til opskrifter, jeg vil glæde mig til at undersøge det nærmere!!❤

  5. Hej,

    Jeg har set en opskrift på en go kopi af christianshavnertærten (også min favorit). Det er Anne der har haft den på sin blog: http://anneauchocolat.dk/?p=5640 (den hedder katrines nørrebrotærte) Har lavet den, og den var ligeså dejlig som originalen.

    • Hej Nanna,
      Tusind tusind tak for link! Tænk engang, selvom jeg ser chokolade-Anne flittigt, både i den virkelige verden og i den virtuelle, så anede jeg ikke at hun gemte på sådan en opskrift på sin blog! Den skal jeg vist lige kigge nærmere på😉

    • Hej Pernille!
      Årh hvor er det dejligt med al den hjælp jeg har fået ud af dette indlæg! Tusind tak for linket! Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad der mon kommer ud af alle de her christianshavnerkage-opskrifter jeg har fået tilsendt😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s