Lately

DSC_0524Der er fart over feltet her i copenhagencakes-land. Og gudskelov for det! Desværre betyder det så i sidste ende, at der ikke er så meget aktivitet på bloggen. Men stilheden på denne front afspejler på ingen måde aktivitetsniveauet i min verden – tværtimod!

Jeg har faktisk gang i rigtig mange spændende projekter, både privat, på arbejdet og især også i copenhagencakes-henseender. Jeg glæder mig til at fortælle mere om det, men indtil videre må i nøjes med en lille billedgennemgang af et par ting fra mit liv på det seneste.

Jeg eksperimenterer med nye ting i køkkenet. Blandt andet brød. Det går ikke så godt. Og det er endda mildt sagt. Jeg havde ellers lige fået en masse blod på tanden, men så resulterede et 24-timers brødprojekt i en tung mursten. Jeg giver dog ikke op – der må være et rigtig godt brød der bare venter på at blive bagt. Jeg skal bare finde det!

DSC_0472 copy1DSC_0474 copyDSC_0485 copyJeg har bagt mine yndlingscheesecakes vanilje cheesecake med jordbærtopping og den altid elskede Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime til et “sammenskudsgilde” hos en kær veninde. Begge kager var på hver sin måde en succes, men jeg må indrømme at Oreo/lime-kagen altså tog kegler – som altid😉

DSC_0499 copyDSC_0514 copyJeg har lært mig selv at blive bedre til at spise morgenmad – netop ved at have et lager af farverige og fantastiske frugter i køkkenet! Jeg bilder mig ind at frugt på skyr er en smule sundt, men jeg er godt klar over at der er noget der hedder frugtsukker der vist også spiller en væsentlig faktor…

DSC_0544 copyDSC_0441 copyJeg får arbejdet rigtig meget nu hvor min eksamen er overstået, og jeg går og venter på at næste semester går i gang. Jeg er ret vild med min arbejdsplads, Wulff + Konstali, hvor jeg har min (næsten) daglige gang. Jeg er så heldig at mange af mine søde venner gerne hopper på cyklen og kæmper sig hele vejen herud på det mørke Amager for at tage en kop kaffe og en brunch med mig i mine frokostpauser. På det nederste billede havde jeg besøg af Linn, der simpelthen ikke kunne lade være med at hive kameraet frem og forevige den farverige brunch. Man vænner sig efterhånden til at maden spises lunken/halvkold når man er på dates med andre madbloggere. Jeg er selv også rigtig slem til det med at hive kameraet frem i tide og utide.

d55f58547afa11e384b41234a283bd02_8Jeg har leget lidt med en alternativ anretning af cheesecake: I en skål! Jeg synes det er meget sødt og ekstremt dekorativt. Det er bestemt en anretningsmetode jeg vil tage i brug frem over!

Det var alt for denne gang. I aften skal jeg eksperimentere med apple pie – så lur mig om ikke der er en opskrift på trapperne😉

3 thoughts on “Lately

  1. Lyder som en masse spændende ting du haft gang i… Jeg har også taget kampen op mod det gode brød og VUNDET! Men jeg havde også mange fejltagelser inden det lykkes mig… Jeg synes det hjalp rigtig meget at analysere, hvad der var galt med brødet, for derefter at rette fejlen… Hvis dit brød har været en mursten, kan der være flere ting der er gået galt… Måske er brødet ikke hævet nok… Har du brugt surdej eller gær? Måske er der for meget groft mel i? Eller måske er det ikke blevet æltet nok?

    • Det er nok den helt rigtige måde at gå til værks på, det med at analysere hvor i processen den er gået galt. Jeg synes bare jeg gør det rigtigt på alle punkter, og jeg følger den opskrift som alle mine venner har anbefalet om som jeg ved alle andre laver med stor succes. Måske er det i bund og grund min ovn der er elendig. Jeg ved det i hvert fald ikke. Men jeg prøver bare igen så😉

  2. Jeg kæmper også stædigt med brødbagningen. Man bliver bare så skuffet når brødprojektet ikke er værd at spise.. Men men, det er bare op på hesten igen, selvom det er nedslående😉 Jeg synes det hjælper når dejen får en ordentlig omgang i røremaskinen. Og så har jeg en ide om at mit køleskab er for koldt, når dejen står natten over?
    Ser du arbejder hos W+K, måske du må dele opskriften på den overlækre risengrødskage i havde til jul? nøj, den var go.. og vist nok med pinjekerner og flormelis på toppen. Mums🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s