Glædelig jul fra kageland + vinderen af Anne Black-konkurrencen

DSC_1039 copyKære kagevenner

Jeg håber I har haft den dejligste jul! Det har jeg i hvert fald! Jeg været omgivet af dejlig familie og nydt herlig mad – lige som det skal være!

Julen er langtfra overstået for mit vedkommende. Min kæreste og jeg er nemlig begge “skilsmissebørn”, så tilsammen har vi altså fire par forældre der skal besøges og ønskes glædelig jul. Det er fire gange så meget julehygge, så jeg klager ikke!

Desværre er det nu en gang sådan, som det jo er hvert år, at universitetet har været så venlige at planlægge min eksamensskrivning over julen. Derfor har jeg ikke tid til meget andet end et hurtigt julebesøg hér og dér, før det er tilbage til skrivebordet og opgaveskrivningen igen. Nøj hvor jeg bare glæder mig til en gang ude i fremtiden hvor jeg kan nyde en juleferie uden dårlig samvittighed med tanker der kredser om eksamenslæsning og opgaveskrivning så snart jeg tager mig tid til at slappe lidt af.

Grundet eksamensskrivningen får jeg desværre ikke den tid som jeg godt kunne tænke mig, til at gå amok med nytårsdessertkreeringer i køkkenet. Jeg har ellers hovedet propfyldt med idéer! Men bare rolig, jeg skal nok komme med nogle enkelte idéer, ellers vil jeg anbefale jer at tage et kig i mit opskriftsindeks hvor I nok skulle kunne få nogle gode idéer.

image

Nu til noget rigtigt spændende. Jeg har nemlig en helt fantastisk give-away der skal have fundet en vinder!
Hele 266 deltog i konkurrencen om fire kagetallerkener (Tilt plate circles) og ét stort kagefad (Tilt plate square) fra Anne Black. Jeg har læst ALLE jeres kommentarer, og jeg er nødt til at sende jer alle en KÆMPE tak, helt fra hjertet, for alle de søde og varmende kommentarer i har skrevet❤

Jeg har som sædvanlig ladet random.org udvælger en tilfældig vinder:

Skærmbillede 2013-12-25 kl. 21.30.47Bag kommentar nr. 174 finder vi Julie, der har skrevet: “Jeg er helt klart til jade, men det kunne være fint i mange forskellige farver”. Rigtig stort tillykke, Julie, jeg håber du bliver glad for din fine “ekstra-julegave”, og at du vil blive lige så forelsket i stellet, som jeg er!

Endnu en gang tak til alle jer, der følger med og læser bloggen! Jeg glæder mig til at blive ved med at bage for jer fremover❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s