Chokolademousse med et hint af Baileys + vinder af Sofia-konkurrencen

DSC_0901 copy1Jeg har haft en drønfantastisk uge der har budt på store doser af det, jeg holder allermest af: Vennemiddage, kærestetid, god mad, masser af bagning og spændende oplevelser.

Da denne uge har budt på hele to parmiddage meldte jeg mig ganske naturligt til at stå for desserten. Jeg har en vinder-opskrift på chokolademousse, som jeg elsker både at lave og at spise. Det bedste ved opskriften er, at hvis man har alle ingredienserne klar, så kan den laves på 15 minutter – og den smager stadig lige så gudelækkert, som var det en dessert man havde nusset om i flere timer.

DSC_0911 copyDSC_0921 copy

Det jeg synes er fantastisk ved denne chokolademousse er, at man kan lave den plain, eller lege lidt med smagen hvis man er i humør til at eksperimentere. Jeg har indtil videre både lavet den med kaffe og appelsin (opskrift her), og med After Eight (opskrift her). Denne gang fik jeg lyst til at tilsætte lidt syndig Baileys af deres nyeste variant, Chocolat Luxe. Resultatet blev helt perfekt, og jeg er sikker på at det er en dessert jeg kommer til at lave igen og igen.

DSC_0906 copyOpskriften på denne himmelske mousse-dessert får i længere nede, men først er der vist en give-away der skal rundes pænt af.

Ilaria fra Sofia og jeg er noget så taknemmlig for alle jer der har deltaget. Vi har læst alle jeres kreative kommentarer med stor glæde. Jeg synes det er så fantastisk, at der er kommet så mange forskellige idéer til skøn bagning – jeg er blevet dybt inspireret af jer alle, og personligt kan jeg slet ikke vente med selv at komme i gang med lidt italiensk bagning!

Blandt jeres 147 kommentarer har jeg ladet random.org udvælge en tilfældig vinder:

Skærmbillede 2013-12-01 kl. 10.06.04

Bag kommentar nr. 140 finder vi Denise der har skrevet: “Mmm.. Tror jeg ville bage et lækket brød til manden og sønnen.. Måske til en søndagadvent… Og måske en cupcake med pistaciefilling .. mums”

Stort tillykke Denise, jeg håber du bliver glad for al den skønne mel, marmeladen, pistaciecremen og olivenolien, og jeg er sikker på at din familie vil elske det lækre bagværk du tryller frem!

Ingredienser (ca. 4-5 portioner – afhængig af størrelse)
150 gr god, mørk chokolade (jeg har brugt Callebaut Sao Thome 70%)
3 stk past. æggehvider
2,25 dl piskefløde
4,5 stk past. æggeblommer
1 spsk sukker
0,2 dl Baileys Chocolat Luxe (evt. mere efter smag)

Pynt: Jeg har brugt hakkede usaltede pistaciekerner, frysetørret hindbær og spiseligt glimmer.

  • Chokoladen hakkes og lægges til at smelte over et vandbad. Stil derefter den smeltede chokolade til side og lad den afkøle let.
  • Pisk æggehviderne stive i én skål, og pisk flødeskummen stiv i en anden skål.
  • I en tredje skål røres æggeblommer lyse og luftige med sukkeret. Bland Baileys i æggeblommeblandingen.
  • Den smeltede chokolade hældes i æggeblommeblandingen lidt efter lidt. Pas på chokoladen ikke er alt for varm.
  • Flødeskum og æggehvider vendes skiftevis forsigtigt i chokolade/æggeblommeblandingen.
  • Smag på moussen. Tilsæt evt. mere Baileys hvis du ønsker en stærkere smag.
  • Moussen hældes i en form eller i portionsglas og stilles koldt mindst 1 time. Pynt evt. moussen efter ønske.

Velbekomme!

2 thoughts on “Chokolademousse med et hint af Baileys + vinder af Sofia-konkurrencen

  1. Pingback: Nytår del 2: Flere desserter, lækkerier og kransekagekonfekt |

  2. Hej. Første – dejligt med så meget inspiration:-)
    Det lyder rigtigt lækkert. Kan det laves dagen før det skal serveres? Hilsen Annette

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s