Popcakes af sunde dadelkakaotrøfler

_MG_1913R2DSC_0802

Sunde sager i søde klæder. Det er, hvad disse popcakes er!

Jeg har ALDRIG før lavet popcakes (eller cake pops, som det egentlig hedder), og jeg har virkelig heller aldrig haft lyst til det. Jeg har haft en helt klar holdning om, at popcakes var en fjollet børneting, der kun gik op i “genbrugskage”, glimmer og krymmel.

Derfor kan I nok forestille min irritation, da jeg til Kagekampen fik at vide, at én af udfordringerne gik på at bage popcakes. Det første der slog mig var, at det var en super useriøs udfordring, som jeg ikke var stolt af at være en del af. Men så tog jeg ja-hatten på og blev enig med mig selv om, at hvis jeg endelig skulle lave popcakes, så skulle det være med 100% engagement så jeg kunne præsentere et endelig produkt, der ville slå benene væk under dommerne.

Som nogle af jer ved, er Kagekampen en konkurrence hvor man bager under enormt tidspres. Jeg vidste derfor fra start af, at jeg ikke ville have tid til at bage en almindelig kage, smuldre kagedejen, blande kagekrummerne sammen med smørcreme og trille det til runde popcakes – sådan som proceduren normalt er når man laver popcakes. Derfor besluttede jeg mig for at lave popcakes af dadelkakaotrøfler, som er både sunde, lækre og super hurtige at lave.

Det var utrolig nervepirrende at se dommerne bedømme mine popcakes, men de var heldigvis vildt imponerede af det færdige resultat, og dadelkakaotrøflerne fik virkelig meget ros. Sammen med de lækre gulerodscupcakes (opskrift her), som jeg også lavede (både pop- og copcakes på kun 1,5 time) var dadelkakaotrøflerne med til at skaffe sejren i hus, jubii!

_MG_1882R

Popcakes af dadelkakaotrøfler (ca. 20 små stk.)
100 g udstenede dadler
Kornene fra ¼ stang Bourbon vanilje, eller ½ stang “alm.” vanilje
3 spsk raw kakaopulver
1 spsk kokosolie
3 spsk kokosfibre
Chokolade til overtræk (jeg har brugt orange Candy Melts)

Derudover: Popcakespinde

  • Alle ingredienserne blendes sammen i en foodprocessor indtil dejen samles i en ensartet masse.
  • Tril dejen til ca. 20 små kugler. Læg kuglerne på køl, indtil de er blevet helt hårde.
  • Smelt chokoladen over et vandbad. Hvis du bruger ægte chokolade skal det selvfølgelig tempereres. Temperering er dog ikke nødvendig med Candy Melts.
  • Vejledning til hurtig temperering:
    Hak chokoladen fint. 2/3 chokolade kommes i en skål over et vandbad.
    – Smelt chokoladen under omrøring over et vandbad hvor vandet ikke koger – det skal blot være varmt.
    – Den smeltede chokolade tages af varmen og den sidste 1/3 chokolade røres i indtil det er smeltet.
    – Sørg for at der ikke kommer vand (eller damp) i chokoladen – en enkelt dråbe er nok til at chokoladen skiller.
  • Tag nu de kolde dadelkakaotrøfler ud af køleskabet og sæt dem på pindene. Et godt trick man kan bruge, for at dadelkakaotrøflerne sidder godt fast på pindene er at dyppe 1 cm af pinden i smeltet chokolade inden men trykker pinden ind i en dadelkugle.
  • Dyp dadelkuglerne i den smeltede chokolade og stil det til størkning. Det bedste resultat fås hvis chokoladen får lov at størkne ved stuetemperatur.

Velbekomme!

15 thoughts on “Popcakes af sunde dadelkakaotrøfler

  1. Wauw. Det ser rigtig godt ud! Jeg har heller aldrig forstået konceptet med popcakes. Men det er måske bare mig. Jeg tror jeg skal våge mig ud i at lave de daddeltrøfler. Jeg har en del dadler i køleskabet. Tak for de lækre billeder og opskrifter.

    • Tusind tak, Sine! Hehe så har vi det på samme måde. Jeg tror nok ikke det er noget jeg finder på at lave igen, men det er da meget sjovt når man nu skal pynte og smukkesere😉

  2. Hold nu op! Wow hvor er de flotte!!!!

    Tillykke med sejeren – den er virkelig velfortjent med de flotte kager (-;

    Kh mari

  3. Jeg prøvede for nogle uger siden at lave dine daddeltrøfler, men de blev virkelig ikke særlig gode. Nu kan jeg ikke finde ud af, om det bare er mig, der ikke bryder mig om dem, eller om jeg har gjort noget forkert. Jeg fulgte opskriften, men de blev bare virkelig melede, hang ikke rigtig sammen og var ikke særlig bløde eller lækre. Og så smagte de ikke af særlig meget. Så, mit spørgsmål er: Er det, det her raw cacao pulver, du har brugt?http://www.viivaa.dk/shop/viivaa/foedevarer/raw+food/raw+kakaopulver/1030

    Og de her kokosfibre?
    :http://www.viivaa.dk/shop/viivaa/foedevarer/bagning/tropicai+kokosfibre/1018

    • Hej Amalie,
      Det lyder meget mærkeligt! Det er de rigtige produkter du linker til, men jeg tror nu ikke det er dér fejlen skal findes, men nok nærmere de dadler du har brugt. Jeg har oplevet, at der findes mange forskellige kvaliteter af “friske” dadler. Jeg har selv haft stor suces med nogle, og så mindre succes med andre. De var allesammen gode, men nogle dadler bedre end andre. Måske har du bare haft fat i nogle tørre og kedelige dadler?

  4. Jeg så godt udsendelsen og var helt vild med dine popcakes. Jeg elsker at de ligner gulerødder🙂 Super søde og indbydende.
    Jeg må også snart prøve at bage nogle af de der popcakes, det ser bare svært ud🙂
    Det nogle virkelig flotte kager du har på bloggen, er helt vild med den, og følger dig også på bloglovin🙂

    Venligst Maria
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    • Hihi tak søde Maria🙂 Jeg synes det var lidt sjovere at lave dem gulerodsformede i stedet for de traditionelle runde popcakes.
      Rigtig god fornøjelse med al bagningen!🙂

  5. Jeg blev så glad da jeg så programmet og du sagde de var lavet af dadler, så kunne jeg næsten gætte mig til at de også var raw. og rigtigt nok. Super for en raw entusiast som mig at se andre “almindelige” mennesker lave rawfood😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s