Den bedste, letteste og luftigste “non-bake” cheesecake med jordbærtopping

DSC_0454 copyDSC_0445 copy

Jeg må indrømme, at der er gået sport i cheesecakebagningen herhjemme. Jeg har jo egentlig altid vidst, at jeg godt kan lide cheesecake, men åbenbart er det først nu gået op for mig:

  1. Hvor nemt det er at bage.
  2. Hvor nemt det er at variere cheesecake-versionerne fra gang til gang.
  3. Hvor helt vildt fantastisk det smager.

Med andre ord er cheesecakebagning en win/win/win situation! Så det kan meget vel være, at I får en del cheesecakeopdateringer herfra fra nu af. Det håber jeg I kan leve med.

Denne cheesecake er af den lette slags. Både hvad angår bageprocessen, men også hvad angår konsistens/smag. Kagen er super luftig og dejlig let, en fornøjelse at spise! Jeg har her toppet cheesecaken med jordbærtopping, men man kan jo i praksis vælge lige den slags bærtopping man har lyst til og følge samme fremgangsmåde.

DSC_0463 copyIngredienser
Cheesecake
225 g Digestivekiks
120 g smør
4 blade husblas
200 g flødeost
2 past. æggeblommer
2 dl crème fraîche
1 tsk vaniljesukker
2 past æggehvider
50 g flormelis (+ ekstra til at smage til med)

Jordbærtopping
2 blade husblas
2 store håndfulde jordbær (både friske og frosne kan bruges)
100 g sukker
2 tsk Maizena
½ dl vand

Pynt: Jeg har anvendt hakkede usaltede pistaciekerner, bladguld, frysetørret hindbær og friske mynteblade.

  • Hvis du bruger frosne jordbær skal du her starte med at tage dem ud af fryseren og lade dem tø op. Læg dem til siden og påbegynd cheesecaken:
  • Knus kiksene til fine krummer. Det kan enten gøres i fx en foodprocessor eller ved at lægge kiksene i en pose og banke med en kagerulle. Hæld krummerne i en skål.
  • Smelt smørret og bland det i krummerne.
  • Fordel krummeblandingen i bunden af en springform beklædt med bagepapir (ø ca 21 cm) og tryk det godt sammen.
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  • I en skål røres creamcheese’en sammen med æggeblommer, crème fraîche og vanilje. Rør indtil alt er blandet godt sammen og der ikke er klumper i massen.
  • Tag husblassen op af vandet og smelt den hurtigt i en skål i mikroovnen (eller over et vandbad). Lad husblassen køle lidt af, og hæld den i osteblandingen under omrøring.
  • I en anden skål piskes æggehviderne stive, hvorefter der forsigtigt vendes flormelis i.
  • Vend til sidst æggehviderne i osteblandingen og rør forsigtigt rundt. Smag på blandingen – hvis du synes den er for syrlig kan du sigte lidt ekstra flormelis i.
  • Hæld osteblandingen over i kiksebunden springformen og stil formen i køleskabet i et par timer.
  • Jordbærtopping:
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  • Blend jordbærrene til puré.
  • Bland Maizena og sukker i en lille gryde. Pisk derefter vand og jordbærpuré i. Kog jordbærmassen op indtil den begynder at tyknes.
  • Hæld den varme jordbærmasse gennem en fintmasket sigte, og rør den opblødte husblas i. Rør indtil husblassen er smeltet sammen med jordbærmassen.
  • Lad jordbærmassen køle lidt af inden det hældes over den stivnede cheesecake.
  • Stil igen kagen i køleskabet et par timer så jordbærtoppingen stivner.
  • Inden servering kan kagen evt. pyntes efter fri fantasi.

Velbekomme!

Advertisements

39 thoughts on “Den bedste, letteste og luftigste “non-bake” cheesecake med jordbærtopping

  1. Hej copenhagencakes. Denne opskrift er lige modtaget i min inbox og tænkte, at den vil jeg kaste mig ud i. Men ved gennemlæsning af opskrift, står der at de knuste kiks skal blandes med kakaopulver!!!! Der faldt jeg så i!
    Gad vide, om du mener noget andet?
    Ellers super tak fordi du er så kreativ med dine kager og deler dem med os andre. jeg er så glad for at have fundet din blog. Mvh. Helle

    • Hej Helle,
      Først og fremmest tusind tak for dine søde søde ord. Hvor bliver jeg bare glad af at læse din kommentar!
      Hvor er det godt at du er opmærksom! Det er selvfølgelig en fejl, at der står kakaopulver – det skal IKKE i! Jeg har rettet det i opskriften nu 😉
      Ha’ en dejlig dag 🙂

      • Tusind tak for dit svar. Det skal helt sikkert prøves. Så fint altså…
        Har du nogen erfaring med at fryse den? Tror du det kan lade sig gøre?

      • Desværre ved jeg ikke hvordan den ville klare sig hvis den fryses. Jeg har ikke den bedste mave-fornemmelse omkring det, men hvis du prøver det må du lige vende tilbage og fortælle, hvordan det gik 😉

    • Du skriver “Hæld krummerne i en skål og bland med kakaopulveret.”
      Det ligner at der ikke er kakao i bunden på de billeder du har taget af kagen. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

      • Hej Sine,
        Tak hvor er du bare sød! Opskriften er rettet nu – det er selvfølgelig en fejl at kakaopulveret har sneget sig ind 😉

  2. Elsker dine kager..
    Tænkee bare, hvor meget kakaopulver till kiksene? Det står der vist ikke 🙂

    • Kære Denise,
      Tusind tak, hvor er du sød! Det er en kæmpe fejl at jeg har skrevet kakaopulver – det skal der selvfølgelig ikke i!
      God fornøjelse med bagningen 😉

  3. Det gør bestemt ikke noget med en masse cheesecake-versioner. Har lige et lille spørgsmål, du skriver: “Hæld krummerne i en skål og bland med kakaopulveret.” Du skriver bare ikke i opskriften hvor meget kakao der skal i? (og syntes måske heller ikke det ligner der er kakao pulver i ud fra billedet)
    Tak for god inspiration og nogle fantastiske opskrifter!
    Mvh Heidi

    • Hej Heidi. Hvor er det godt at jeg har nogle meget opmærksomme læsere! Det er en ordentlig tastefejl der har sneget sig ind, opskriften er nu rettet (selvfølgelig er der ikke kakaopulver i!).
      Tak for din søde kommentar!

      • Hej igen.
        Tænker faktisk på, at det måske kunne blive en god kombination med kakaopulver i. Tænker, kakao, flødeost og jordbær må da også være et hit. 🙂

        Mvh Heidi (ikke Helle ;-))

  4. Jøsses den ser lækker ud!! Den skal jeg virkelig have prøvet! Man kan jo nærmest smage den gennem skærmen.
    Jeg overvejer at lave nogle cheesecake-hapsere på pind (ja det lyder lidt underligt) a la disse http://www.pinterest.com/pin/326088829240656911/ – men det kræver en cheesecake, der har stivheden til at blive skåret ud i mindre stykker og kan holde pindene. Tror du at din kage kan det?
    Tak for en fantastisk blog

    • Hej Helle,
      Jeg kan fortælle dig, at den også bare er noget så lækker! Det er et fedt pinterest-billede du har fundet! Jeg tror godt de kan holde sig stive nok til at holde pind, i hvert fald at dømme efter “fastheden” på det stykke jeg har skåret ud på det ene billede.
      God fornøjelse med bagningen og tak for de søde komplimenter ❤

    • Hej Nura.
      Det tror jeg godt kan lade sig gøre – prøv at bruge agar agar i stedet. Desværre kender jeg ikke doseringen på agar agar, så det må du google dig til 😉

  5. Først en stor tak til dig for denne fantastiske og meget inspirerende blog! 🙂 Jeg er lidt i tvivl hvor stor en springform denne opskrift er til?

    • Hej Louise. Tusind tak for din søde kommentar. Springformen jeg har brugt har en diameter på 21 cm, ligesom der også står i opskriften.
      De bedste hilsner herfra

  6. Pingback: Heaven in one piece | BlogByAlexandra

  7. Pingback: Lately |

  8. Tusind tak for en lækker blog. Jeg bliver afhængig af hver kage jeg bage herinde fra! 🙂
    Idag vil jeg kaste mig ud i denne cheesecake – jeg har en rest mascarpone, tror du jeg kan bruge den i stedet for almindelig creamcheese, eller bliver det for sødt?

    • Hej Sanne.
      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg har ikke erfaring med at erstatte cream cheese med mascarpone, så det ved jeg desværre ikke. Men giv det et forsøg og meld gerne tilbage hvordan det gik 🙂

  9. Hejsa 🙂
    Jeg har lige lavet denne cheesecake til mine kæreste og hans forældre. Hold-da-op den var populær! Tusinde tak for god opskrift. I et presset øjeblik kom jeg til at putte æggehviden ned sammen med alt det andet – men den blev fin luftig alligevel, heldigvis ;). Jeg har taget et flot billede, jeg desværre ikke kan dele her, men den blev super flot. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver denne opskrift 🙂

    • Hej Cecilie,
      Hvor er det bare dejligt at høre! Og skønt at konsistensen blev god alligevel på trods af det med æggehviden 😉 Du skal være velkommen til at poste billedet på væggen på copenhagencakes’ facebookside 🙂

  10. Hej CHC – Glædelig påske 🙂 Jeg har været tilhænger af dine opskrifter og kreativitet længe, men i dag gik det grueligt galt; Jeg er SÅ ked af, jeg gav mig i kast med cheesecake opskriften, fordi fyldet er nu kikset for mig to gange. Jeg har arbejdet med husblas flere gange før, men fyldet i denne kage bliver grynet lige for øjnene af mig.. Det er mega belastende at løbe ind i noget, man ikke kan få til at virke. Gæsterne må være uden dessert til påskefrokosten i morgen, fordi jeg orker ikke mere nu..

    • Jeg hældte den smeltede husblas over i ca 2 dl af ostemassen, piskede der hurtigt sammen i1 minut ca. Og rørte det derefter over i resten af ostemassen, og så til sidst i med æggehviderne. Det fungerede godt. Det er nemlig lidt risky at komme husblassen direkte over i en stor kold masse

    • Kære Mette,
      Hvor er det bare synd med kagen.
      Et eller andet må der være gået galt, for jeg kender så mange der har fulgt denne opskrift med stor succes. Jeg er ked af at det ikke er lykkedes for dig. Men husblas kan også være en tricky ting, måske du en anden gang skal være som Anne skriver i kommentaren 😉

      • Halløj 🙂 efterfølgende skete der det at jeg hældte jordbærtoppingen oven på den, ikke (helt) stivnede ostemasse og i løbet af natten havde disse to blandet sig og var stivnet acceptabelt; det så ikke vildt smukt ud, men det fungerede og smagte dejligt. Hvis jeg kaster mig ud i endnu en cheesecake forsøger jeg mig med Annes metode 🙂

  11. Jeg lavede denne til påskefrokosten igår, og den smagte vildt godt, men jordbær laget var ikke helt stift øv. Tror jeg vil prøve med 3 eller 4 husblas næste gang 🙂

  12. Hej. Har du prøvet at lave denne cheesecake med rabarbertopping, og i så fald hvor meget rabarber skal der bruges? 🙂

    • Hej Jenny
      Det er helt rigtigt at bunden ikke skal bages – du skal blot mase massen ned i bunden af en form. Jeg brugte bunden af en skål (et glas kan sikkert også bruges) for at få en plan overflade.

      Dbh Cecilie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s