Vaniljecheesecake med Oreo-bund og forførende saltkaramel

Collage copyNogle gange ser man en kage, der får resten af verden til at gå i stå, og det eneste man kan tænke er “MÅ. SPISE. NU!”. Præcis sådan havde jeg det med denne cheesecake da den stod færdig. Jeg kunne allerede mærke den begyndende forførelse undervejs som kagen tog form, og det blev kun bedre og bedre for hvert element der blev færdiggjort.

Kagen startede egentlig som et eksperiment. Jeg har læææænge gået med “saltkaramel-tanker” i baghovedet, og tænkt og tænkt over, hvordan jeg kunne inkorporere “det brune guld” i et bagværk. Så slog det mig, at det var længe siden jeg sidst havde lavet cheesecake, og da cheesecake er én af mine yndlingskager begyndte tankerne om en vaniljecheesecake med saltkaramel at tage form.

DSC_0397 copyDenne kage har jeg lavet på bestilling til min svigermor, så jeg har faktisk ikke engang selv fået taget en bid af den smukke kage fra billederne. Men jeg “snød” lidt, og bagte en mini-cheesecake til mig selv af resterne fra den store kage. Den lille kage blev spist på to sekunder (nok fordi min kæreste hjalp flittigt til), og jeg er allerede addicted! Det er helt klart en kage, der skal bages igen!!

DSC_0422 copyDSC_0407 copyTilføjelse: En del af jer har på Instagram og Facebook spurgt ind til det fine porcelæn, som jeg ofte serverer mine kager på. Det er den smukke “tilt”-serie fra Anne Black, som jeg er begyndt at samle på.

Kagen er bagt i en springform med ø22 cm.
Jeg anbefaler at kagen laves i god tid da den skal stå mange timer i køleskabet.

Ingredienser
Oreo-/kiksebund:
1½ rulle Oreos (231 g)
195 g Digestive
3 spsk usødet kakaopulver
150 g smør

Cheesecake:
0,6 dl mælk
1 Bourbon vaniljestang eller 2 alm. vaniljestænger
900 g creamcheese
210 g sukker
4 æg

Crème fraîche-topping:
2,3 dl crème fraîche
1 spsk sukker
Vaniljekorn fra ½ Bourbon vaniljestang eller 1 alm. vaniljestang

Saltkaramel:
210 g sukker
2 spsk vand
2,3 dl fløde
60 g smør
1 tsk havsalt – og evt. ekstra havsalt til pynt

Oreo-/kiksebund

  • Knus Oreos og Digestive-kiks til fine krummer. Det kan enten gøres i fx en foodprocessor eller ved at lægge kiksene i en pose og banke med en kagerulle. Hæld krummerne i en skål og bland med kakaopulveret.
  • Smelt smørret og bland det i krummerne.
  • Hæld blandingen i en springform og pres det godt sammen i bunden og langs siderne. Prøv så godt som muligt at får laget lige tykt over det hele (der er ingen grund til at smøre springformen – der er smør nok i kikseblandingen. Men beklæd evt. formens bund med et lag bagepapir, det gør det lidt nemmere at få kagen af springformens bund).
  • Stil formen til side og fortsæt med næste trin.

Cheesecake

  • Forvarm ovnen på 165 ºC varmluft eller ca. 175 ºC alm.
  • Hæld mælken i en lille gryde. Skrab kornene fra vaniljestængerne og hæld både korn og stænger ned i gryden. Varm op indtil blandingen er varm – det må ikke koge.
  • Tag gryden af varmen og stil den til side.
  • Hæld al creamcheese i en skål sammen med sukker og pisk indtil det er godt blandet og blandingen er glat og fin.
  • Tilsæt æggene ét ad gangen mens der røres – der må ikke være klumper i blandingen (sørg for at skrabe skålens sider ned med en dejskraber en gang imellem, så alt bliver pisket igennem).
  • Tag vaniljestængerne ud af gryden med mælk, og hæld mælk+vaniljekorn ned til creamcheesen. Fortsæt med at piske indtil blandingen igen er ensartet og fin.
  • Hæld creamcheeseblandingen ned i springformen med Oreobunden og stil kagen i ovnen på en rist med et lag bagepapir (der kan løbe lidt smeltet smør fra Oreobunden under bagningen, derfor er det en god idé med bagepapir under springformen).
  • Bag kagen i 55min – 1 time. Kagen skal være “sat” men stadig blævrende når den er færdig.

Crème fraîche-topping:

  • Mens kagen bager forberedes crème fraîche-toppingen: I en skål piskes crème fraîche med sukker og vaniljekorn.
  • Når cheesecaken er færdig i ovnen tages den ud (lad ovnen forblive tændt) og hviler i 10 minutter. Derefter hældes crème fraîche-toppingen over, og kagen kommer i ovnen igen i yderligere 10 minutter.
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle i 1 time. Derefter stilles den i køleskabet i minimum 4 timer.

Saltkaramel:

  • I en lille gryde smeltes sukker med vandet indtil farven er smuk karamelbrun (bliv ikke overrasket – først bliver det flydende, derefter tørt og grynet, og så smelter det igen og tager derefter farve).
  • Tag gryden af varmen, tilsæt fløden forsigtigt (pas på, det bobler!) og pisk det sammen (hvis karamellen stivner og ikke kan røres sammen med fløden, kan du sætte gryden tilbage over varmen og lade blandingen opvarmes under omrøring). Stil gryden på varmen og lad karamellen simre lidt – pas på det ikke brænder på.
  • Tilsæt smørret og pisk det sammen med karamellen. Rør til sidst saltet i.
  • Lad karamellen køle af og hæld den derefter over den afkølede kage.
  • Pynt til sidst med havsalt (jeg anbefaler at havsaltet først drysses over lige inden servering – saltet vil smelte hvis det kommes på kagen for tidligt).

94 thoughts on “Vaniljecheesecake med Oreo-bund og forførende saltkaramel

  1. …MÅ.LAVES.SNART!!
    Er kæmpe cheesecake-fan så denne udgave skal helt sikkert afprøves på et tidspunkt! Mums den ser fantastisk ud!

  2. Mums!
    Er det hele Oreos med fyld og hele molevitten, der skal blendes til krummer? Og hvad er det for nogle med mørkt fyld? Kender kun dem med hvidt fyld, men skal det være de mørke?

    God weekend🙂

    • Yes hele Oreos, med fyld og det hele. Jeg har fundet nogle Oreos med chokofyld, men det er fuldstændig ligemeget om du bruger disse eller de almindelige🙂

      • Oki doki – den skal da helt klart testes snart! Skal bare lige ha fundet en anledning, men mon ikke min studiegruppe, vil være gode at teste den på😉

      • Mange! Jeg fik som sagt ikke mulighed for selv at spise kagen, så jeg fik ikke set hvor mange stykker der kom ud af den. Og så kommer det jo selvfølgelig også an på, hvor store man skærer stykkerne. Men jeg tror omkring 8-12 stykker afhængig af størrelserne.

  3. Hvor lyder og ser den bare lækker ud. Er røget ind på min “kage bage to do” liste🙂 smører du formen inden du trykker oreos i eller er der nok smør i blandingen til det ikke hænger i?

    • Haha det er jeg glad for at høre. Nej det er slet ikke nødvendigt at smøre formen, der er nemlig rigtig meget smør i kagebunden. Men du kan evt beklæde springformens bund med bagepapir, det kan gøre det lidt lettere at håndtere🙂

  4. Hi! This cheesecake looks delicious! I would love to try it.. Unforunately I don’t speak danish:/ Can u add a translator or something like that?😀
    Greets from Vienna, Charlotte

    • Dear Charlotte,
      Thank you so much for writing me. I’m very veyr happy that you want to bake this cake! I can tell you it’s indeed a very delicious cheesecake😉
      I can’t add a translator to my blog, but maybe you can try copy/paste the text into google translate here: http://translate.google.dk/
      I hope it works for you!
      All the best❤

  5. Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. Det er en kage, der skal prøves MEGET SNART. Tak for en fantastisk opskrift🙂
    Mvh Kathe (som ellers spiser low carb, men gerne gøre en undtagelse med denne kage)

  6. Når du skriver creamcheese, hvilken slags bruger du? Glæder mig til at prøve den. Blir mit weekend-projekt;)

      • Kan ‘light’ bruges? Eller gir det en forkert konsistens? -hvis det kan det? Har bare haft problem med frostings lavet på ‘light’…

      • Jeg ved det desværre ikke, da jeg kun har prøvet at lave det med alm. creamcheese. Men hvis du prøver må du endelig skrive tilbage hvordan det gik😉

      • Så fik jeg tid til at bage din lækre cheesecake. Et hit i familien, da vores ældste på 2 år, kunne være med hele vejen i processen og så er den SUUUPER lækker. Jeg prøvede med Philadelphia Light, og der var ikke problemer. Så til en bagt cheesecake, kan ‘light’ bruges. Mvh

  7. Mums, den ser SÅ lækker ud. Den vil jeg prøve i weekenden og for en gangs skyld gå væk fra mim favoritopskrift😉
    Tror du man kan bruge karamel lavet på kondenseret mælk ovenpå?

    • Jeg vil lave den til gæster på lørdag kl 15🙂 ville du så lave den på lørdag morgen kl 7.00 eller fredag aften?

      • Hej Mille

        Nu ved jeg godt, at det ikke er mig du spørger, men jeg har bagt mange cheesecakes og jeg ville helt klart bage den aftenen før, selvom det sikkert også fint kunne gå at gøre det om morgenen🙂

      • Hej Mille,
        Jeg ville klart sige aftenen før. Så har den natten til at stå og “samle sig” i køleskabet. Jeg er usikker på om den får for kort tid til at stå og sætte sig hvis den bliver lavet samme dag som den skal serveres.
        God fornøjelse med bagningen😉

    • Hej Maja,
      Jeg tror godt du kan bruge kondenseret mælk, men jeg vil helt klart anbefale dig at lave karamellen efter opskriften, for karamel fra kondenseret mælk har langt fra den samme konsistens som denne karamel. Men til nøds kan kondenseret mælk da godt bruges😉

  8. Jeg har lige lavet kagen!🙂
    Men min saltkaramel er ikke blevet “fast” selvom det har stået på køl er er blevet helt koldt. Det flyder ud når jeg skærer stykker af kagen.
    Er det nogle specielle tricks eller fif du kan give mig for at jeg næste gang kan få den til at stivne?
    For kagen smager jo fantastisk – stivnet karamel eller ej🙂

    • Måske skal saltkaramellem koge ind lidt længere for at den bliver mere fast i konsistensen. Det skal jeg lige eksperimentere lidt med så jeg kan rådgive bedre😉
      Er i hvert fald glad for at du kunne lide kagen!🙂

  9. Hvor lang tid kan den stå på køl, inden den bliver serveret, tænker er et døgn for meget?

    • Hm et døgn er nok i overkanten, da jeg vil tro at den er bedst når den er “frisk”. Men jeg ved det faktisk ikke helt, for da jeg lavede den blev den spist med det samme…😉

  10. Den ser jo for lækker ud. Er bare i tvivl om en ting ift. karamellen og hvornår den skal på. Er det når kagen har trukket i en time ved stuetemp. eller efter de 4 timer i køleren?

  11. Det ser alt for lækkert ud🙂 Den skal jeg prøve i morgen! Dog er jeg lidt bekymret for karamellen – det går aldrig super godt for mig med at lave den.. Er også interesseret i at vide, hvornår den skal på kagen. Er det efter de 4 timer den har stået på køl eller?

    • Mange tak🙂
      Du skal ikke bekymre dig for karamellen, det er super nemt at lave! Den skal på after de fire timer i køleren – bare følg opskriften i den rækkefølge som det står😉

  12. Pingback: Oreo caramel cheesecake | Rav Food

  13. Hejsa
    Jeg har lavet din helt fantastiske cheesecake og lagt opskriften (men enkelte ændringer) på min egen blog. Naturligvis med et link til dig. Håber, det er ok?
    Og iøvrigt tak for en masse skønne og syndige kageopskrifter (siger en ellers low carb spisende quinde ,-)).
    Mange hilsner Kathe

    • Kære Kathe,
      Jeg så godt opskriften kom op – og det er selvfølgelig helt okay. Jeg er glad for at der linkes hertil🙂
      Sikke nogle fine billeder du har fået af kagen!!
      De bedste hilsner herfra

  14. Hej Copenhagencakes,

    Jeg har ogsaa et lille spgs til din lekre kage, naar den laves aftenen foer, staar den saa paa koel med karamellen paa eller pyntes der foerst med karamel dagen efter? Og et lille hjertesuk, kan creme fraiche topping udelades – ellers erstattes af anden topping? Jeg bor i et land hvor man ikke kan faa creme fraiche.

    Paa forhaand tak for hjaelpen, Mette

    • Hej Mette
      Mange tak for din kommentar!🙂
      Du kan sagtens vente med karamellem til selve dagen hvor kagen skal serveres🙂
      Du kan også sagtens udeladde creme fraiche-laget, det bestemmer du jo helt selv!
      De bedste hilsner herfra

  15. Mange mange mange tusind tak for opskriften!! Også er den helt fri for husblas!😀 Skal helt sikkert laves!!! Har lige et spørgsmål😀 Hvordan fik du cheesecaken rykket hent til fadet?:)

  16. Hej Copenhagencakes
    er nu i gang med at lave den for anden gang fordi det var sådan et stort hit sidste gang tusind tak for opskriften:*)

  17. Pingback: VIND // Porcelænsserien tilt fra Anne Black |

  18. Hejsa! Det er da godt nok noget af det lækreste jeg har set! Jeg tænkte på hvor stor en springform du bruger?
    Mvh Anna🙂

    • Der var jeg vidst lidt for hurtig, kan se det står øverst i opskriften🙂 den skal helt klart bages i eftermiddag

      • Så er den tage ud af ovnen, men er lidt i tvivl om hvornår saltkarmellen skal laves og lægges på kagen?

  19. Kan jeg lave den dagen før, den skal serveres?
    Umiddelbart tænker jeg, at den bliver bedre og mere fast af det?

    • Hej Freja.
      Jeg tror sagtens du kan lave den dagen før🙂 Jeg har kun selv prøvet at lave den hvor den blev spist på samme dag (ja, det kan gå lidt hurtigt nogle gange…), så derfor ved jeg ikke hvor længe den ellers klarer sig i et køleskab. Men et enkelt døgn burde i hvert fald ikke være noget som helst problem🙂
      Rigtig godt nytår❤

    • Jeg lavede den for en uge siden og der lavede jeg den dagen inden den skulle bruges og vi spiste også rester dagen efter det og den var stadig lige så god😉

  20. så er der handlet ind og jeg skal til at lave kagen, har ville lave den længe, men først nu er der en anledning til det -nytår. jeg håber ikke det gør noget at lave den to dage før .. glæder mig til resultatet:)!!

  21. Pingback: Min nytårsdessert: Karamel-cheesecake | KageentusiastenKageentusiasten

    • Hej Simone.
      Det kan jeg desværre ikke svare på da jeg ikke ved meget om holdbarhedstider og den slags. Herhjemme kommer vi altid til at spise kagerne med det samme😉

      • Hej Kate,
        Ih jeg blev nervøs på dine vegne da jeg læste din kommentar! Men det var altså godt at det lykkedes! Jeg tænkte at den måske var endt med at blive for flydende?
        Hvorom alting er håber jeg at den i hvert fald smagte godt🙂

  22. Fantastisk kage. Er ved at koge karamel nu. Dog blev jeg noget overrasket over hvor meget kagen “hævede” inde i ovnen og så efterfølgende faldt sammen da den kølede af. Desværre er der kommet en ordentlig revne midt i hvor creme fraiche fraichen er røget ned i. Men nu ser vi efter 12 timer på køl om den kan bære karmellen. ;0). Fed beskrivelsen i karmellen hjælper meget. Tak

    • Hej Birgitte,
      Tusind tak for din søde kommentar! Er glad for at du har været glad for opskriften.
      Nogle gange kan sådan en cheesecake godt drille, lige som jeg kan forstå du har oplevet det. Det er meget mærkværdigt! Håber den smagte godt trods alt🙂

  23. Hvis kagen laves aftenen før servering, skal karamellen så på om aftenen også, og så med i køleskabet?

    • Hej Jeanette,
      Jeg ville anbefale at du ventede med at lave karamellen indtil dagen den skal serveres. Men hvis du ikke har tid til det på selve dagen, så kan du også bare prøve at gøre det hele dagen før. Vend gerne tilbage og skriv, hvordan det gik🙂
      De bedste hilsner herfra

  24. Hej!
    Passer opskriften præcis til en springform med diameter på 22 cm. eller kommer der til at være meget til overs? 900 g. cremecheese lyder bare af rigtig meget🙂
    Derudover tænkte jeg på, hvor lang tid saltkaramellen skal stå? Er det okay at den ligges på om morgenen, hvis den skal serveres om aftenen?

    De bedste hilsner fra Maria

    • Hej Maria,
      Opskriften passer til den springform som jeg har beskrevet. Men som du kan læse i teksten har jeg også haft lidt til overs til en lille kage ved siden af. Ved godt 900 g lyder af meget, men der er jo også rigtig meget kage😉
      Det er helt fint at hælde saltkaramellen på sådan som du beskriver det.
      De bedste hilsner herfra

  25. Jeg brugte saltkaramellen til en anden opskrift til nytår, og den er så lækker.
    Dog synes jeg det bliver lidt for meget med salt som pynt ovenpå også.
    Mon du har et forslag til hvad der kunne pyntes med istedet, som matcher kagen/indhold?

    • Hej Jeanette,
      Dejligt at du har kunnet bruge saltkaramelopskriften i andre sammenhænge også! Du kan jo pynte med knust oreos eller hvad man nu kan finde på😉
      De bedste hilsner herfra

  26. Hej!
    Nu har jeg fulgt dig på Instagram et stykke tid og nu vil jeg kaste mig ud i at lave denne cheesecake – endda min første cheesecake!
    Ville det være ok at lave den 24 timer før den skal spises? Og lade den stå på køl så længe?

    Hilsen Bodil

    • Hej Bodil.. Se evt mit spm ovenfor…jeg bager også et døgn i forvejen, men venter med karamellen til selve dagen, som hun anbefaler😉 God fornøjelse til dig og mig😉

  27. Jeg har lige lavet kagen, og brugte en 24 cm springform og der var alt for meget cheesecake fyld. Vi måtte tage en del fra og lave en lille ved siden af for at der var plads til karamel på toppen. Er du sikker på at det er 900 gram flødeost og ikke 600? Ellers har du i hvert fald haft en springform med meget høje sider… Vi undrer os bare🙂

    • Kære Susanne,
      Det lyder besynderligt at du har haft for meget creamcheese til overs… Det passer ellers helt perfekt i min springform, som har helt normal højde på kanterne.
      Men det skader vel aldrig at der har været lidt ekstra, så man kunne lave en ekstra ved siden af😉

  28. Er kagen ikke svær at skære i – jeg tænker med karamellem som vel bliver hård af at stå på køl ?

    • Hej Charlotte,
      Nej den er slet ikke svær at skære i – karamellen er jo ikke stenhård, den har sådan nærmest Dumle-konsistens🙂 Man kan også varme kniven op under rindende varmt vand inden man skærer, så får man et pænt snit.

  29. Hej Charlotte
    Uhmm hvor ser den lækker ud – jeg er gået i gang med at bage og kan kun give dig ret i, at de forskellige elementer får mere og mere mundvandet til at løbe🙂. Tak for nogle fantastiske opskrifter🙂.
    Mange hilsner fra Gitte

  30. Uhm, hvor ser denne kage bare forførende lækker ud😀
    Vil helt sikkert bare den, når jeg skal have gæster næste gang🙂 kan man lave cheesecake-delen dagen før og så putte karamellen på den dag kagen skal spises?
    Og forresten, tak for alle de syndige og lækre opskrifter du tryller frem😉

    • Hej Lena,
      Tusind tusind tak for din søde kommentar!
      Du kan sagtens lave kagen en dag i forvejen, og så blot putte karamellen på dagen hvor den skal spises!
      Rigtig god fornøjelse med bagningen🙂

  31. Hej Charlotte,
    Jeg har i dag bagt kagen, men jeg stødte desværre ind i et problem. Fyldet nåede ikke helt op til kanten, så når jeg bagte den i første omgang, blev oreo-blandingen, der gik højere end fyldet, ret brændt. Hvad anbefaler du, at jeg gør? Kagen hviler pt i køleskabet, og jeg ved ikke, om jeg skal forsøge at skære det brændte fra, eller om det vil volde for mange problemer, når karamellen så skal på og oreo-blandingen ikke er der som kant?
    Mvh Mette

    • Hej Charlotte,
      Du kan sagtens skære kanterne af. Husk at du også fremover kan lægge lidt sølvpapir over for at forhindre at det brænder på, hvis du skulle opleve samme “højde-problem” en anden gang🙂

  32. Er ved at bage denne lækre sag for anden gang! Denne gang er det dog til min fødselsdag, hvor jeg add’er lidt karamelpeanuts med havsalt på toppen! Min familie glæder sig!

  33. Pingback: StyleDesignCreate - Hvordan man ikke laver karamel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s