Chokoladefondant med After Eight

CollageDSC_1136

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte og bedste chokoladefondant-opskrift. Nøj, hvor har jeg bare afprøvet mange forskellige opskrifter, med virkelig varierende resultater til følge.

Nu har jeg eksperimenteret længe nok, og har fundet en grundopskrift som jeg er ovenud tilfreds med. Dejen skal piskes rigtig luftig, hvilket giver kagen en fantastisk let konsistens, næsten som en mousse, inden den skal bages. For at give fondanterne et ekstra pift har jeg valgt at tilsætte hakket After Eight i fondantens kerne. Sikke en fryd det er, når man med sin gaffel “skærer” første bid af kagen, og man bliver mødt af flydende chokolade-lava med den skønneste smag af mint!

DSC_1139DSC_1167

Hvis du vil have flere idéer til mega-lækre opskrifter med et twist af After Eight, så har jeg før lavet disse smækre Kæmpe Eskimo-is med After Eight, og min chokoladesøde kage-veninde Anne au Chocolat har også nogle rigtig fine After Eight-opskrifter liggende. Flere billeder kan i øvrigt ses på After Eights danske Facebookside.

Ingredienser
100 g smør
125 g mørk chokolade
4 past. æggeblommer
4 past. æggehvider
40 g sukker
20 g hvedemel
10 stk After Eight

Pynt: Evt. flormelis og frysetørrede hindbær.

  • Start med at lægge After Eight i fryseren i god tid. Det gør dem nemmere at hakke senere.
  • Forvarm ovnen på 220° C.
  • Smelt smør og hakket chokolade over et vandbad ved svag varme. Stil derefter den smeltede masse til hurtig afkøling i køleskabet.
  • Pisk æggeblommer og sukker luftigt og skummende. Rør mel og dernæst afkølet chokoladesmør i æggemassen.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
  • Del dejen i to portioner. I den ene portion blander du de frosne og finthakkede After Eight-stykker i.
  • Start med at fordele den del af dejen, der IKKE har After Eight i, i 6 smurte portionsforme. Fyld After Eight-dejen i en sprøjtepose, og sprøjt den ned i centrum af den anden dej, således at After Eight-dejen er i midten, med den anden dej rundt om.
  • Bag dem ca. 7 minutter ved 220° C. Det er vigtigt at de ikke bliver bagt for længe – så vil kagens kerne komme til at blive færdigbagt og dermed ikke være flydende.
  • Vend forsigtigt de bagte chokoladekager ud på en tallerken. Pynt evt med sigtet flormelis og frysetørrede hindbær.

Velbekomme!

Indlægget er sponsoreret af After Eight.

19 thoughts on “Chokoladefondant med After Eight

  1. Uhmm hvor ser de bare fantastiske ud, sådan en kunne jeg godt spise🙂 Jeg har dog selv virkelig lækre græskarcupcakes i køkkenet og det er bestemt heller ikke sådan at kimse af🙂

  2. For det første: WOW 😍

    For det andet et lille spørgsmål: Skal de serveres med det samme de er lavet, eller kan man lave dem lidt tid før de skal spises?

    • Tusind tak, Ritu🙂
      Jeg tror nu godt man kan vente med at severe dem – meeeen, de er nu bedst når de kommer lige fra ovnen og stadig er varme! Dejen kan sagtens bikses sammen i god tid, og så skal de blot sættes i ovnen de dér 7-8 minutter før de skal serveres.

  3. Jeg er laktoseintolerant, men vil rigtig gerne forsøge mig med dem alligevel. Kan de laves på Becel? I såfald… Skal der så en mindre mængde til?

    • Hej Maja,
      Det er et rigtig godt spørgsmål! Jeg har desværre ikke prøvet at lave dem med Becel, så jeg ved det ikke. Jeg kan kun anbefale dig at give det et forsøg. Lad mig endelig vide, hvordan det er gået🙂

  4. Kan man lave dem i silikone-muffinforme, hvis man ikke har andet, eller er de for små?🙂
    (Der er de vel til gengæld nemme at få ud)

    • Det er jeg helt sikker på at man godt kan! Så skal du bare være obs på bagetiden, for silikone opvarmes på en anden måde end de metalforme jeg har brugt. Og vær forsigtig når du tager fondanterne ud af formene så de ikke går i stykker!😉

  5. Pingback: Chokolademousse med After Eight og et hint af espresso |

  6. Måske er det bare mig der ikke har forstået det, men der står at dejen skal deles op i to portioner, og den ene skal de hakkede stykker After Eight i. Hvad skal man gøre med den anden halvdel af dejen?? Vil gerne lave det til gæster her i weekenden, så er der nogen der har et svar til mig

  7. Pingback: Marcipankonfekt med appelsin og After Eight |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s