Panna cotta med bærcoulis

DSC_1036DSC_1054I går var min bedre halvdel og jeg inviteret til middag hos et yndigt vennepar, så jeg tilbød (selvfølgelig) at stå for desserten.
Jeg havde været på arbejde hele dagen, så jeg havde kun lige et øjeblik til at bikse en dessert sammen da jeg kom hjem inden vi skulle ud af døren igen. Derfor fik jeg en idé om at lave disse lækre, smækre panna cotta’er. Det tager vitterligt ikke mere end 10 minutter at bikse sammen, og hvis de blot kan få ro til at stå et par timer i køleskabet inden servering, skal de nok sætte sig helt perfekt.

For at give et modspil til den søde panna cotta toppede jeg den med et lille lag syrlig bærcoulis. Jeg havde en pakke frosne skovbær som passede perfekt til. Man kan sagtens benytte lige den slags bær man nu har liggende, og jeg forestiller mig endda at en coulis på f.eks kiwi eller passionsfrugt også ville smage umådelig godt til. Kun fantasien (og køleskabets indhold) sætter grænser!

DSC_1048DSC_1046

Ingredienser (ca. 5 personer, afhængig af portionsstørrelse)
3 blade husblas
6 dl piskefløde
80 g sukker1 vaniljestang

Bærcoulis
2 blade husblas
250 g bær, jeg har brugt en frossen skovbærblanding
3 spsk sukker
2 spsk citronsaft
Pynt: Evt mynteblade, friske bær, bladguld og lign.

  • Panna cotta
  • Fyld en skål med koldt vand og læg de tre blade husblas deri.
  • I en gryde blandes fløde med sukker, vaniljekorn og den flækkede vaniljestang.
  • Varm op under omrøring og lad det koge et par minutter mens der røres. Tag derefter gryden af varmen, klem vandet fra husblassen og smelt husblassen i den varme flødeblanding.
  • Lad flødeblandingen køle af og fordel den derefter i 4-6 glas (alt efter glassenes størrelse og ønsket portionsstørrelse).
  • Stil glassene i køleskabet i minumim 3 timer hvorimens panna cotta’en stivner.
  • Bærcoulis
  • Fyld en skål med koldt vand og læg de to blade husblas deri.
  • I en gryde blandes bær, sukker og citronsaft.
  • Varm op under omrøring og lad det koge i fem minutter mens der røres. Tag gryden af varmen. Giv evt. bærblandingen en hurtig tur med en stavblender.
  • Pres bærblandingen gennem en fintmasket si, så kernerne sies fra.
  • Lad bærblandingen afkøle i 30 minutter, og hæld derefter en lille smule ovenpå den stivnede panna cotta.
  • Stil panna cotta’erne på køl igen indtil servering.
  • Pynt evt. med frisk mynte, friske bær eller bladguld.

Velbekomme!

3 thoughts on “Panna cotta med bærcoulis

  1. Hvor ser det lækkert ud! Jeg har gået længe og tænkt at jeg ville lave panna cotta men af en eller anden årsag har jeg aldrig fået det gjort – det må der snarest laves om på🙂

  2. Jeg glæder mig til at give mig i kast med at lave coulis!🙂
    Jeg spørger lige om noget ret panna cotta urelateret – hvilken tyl bruger du som regel til din frosting, når du laver cupcakes? Jeg tror ikke, at min er stor nok, da frostingen ikke sætter sig ligeså “højt” som på din!🙂 Håber det gav mening!
    Jeg er vild med din blog!
    (jeg lavede bryllupskagen til min søsters bryllup, og den var en kæmpe succes!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s