Cupcakes med vanilje og lime

DSC_0872DSC_0882Disse cupcakes er et vaskeægte eksempel på bageafhængighed.
Der skete nemlig noget skræmmende i weekenden. Lørdag brugte jeg hele dagen på et storstilet bageprojekt. Et projekt, der endte i en kæmpe fiasko. Kagen blev underbagt og alt for kompakt, og frostingen blev flydende. Det tog hårdt på mit bagehjerte, og jeg brugte alt alt for meget energi på at ærgre mig over al den tid og forventning, jeg havde lagt i bagningen. Jeg stod til sidst med en kage, der lige så godt kunne ende i skraldespanden (okay, det gjorde den så ikke – den står stadig i køleskabet, som et stort og flydende monster, der er god at småspise fra i ny og næ).

Søndag stod jeg så op, og kunne stadig mærke lørdagens ærgrelse sidde i kroppen. Der var kun én ting, der kunne rette op på en bagefiasko, nemlig en ordentlig omgang succes i køkkenet. Så jeg fik for mig, at jeg var nødt til at bage igen, for at komme ovenpå. Det virker helt åndssvagt, nu jeg tænker over det. Sikke meget tid (og penge!) jeg bruger på al den bagning…!
Nå, men succes – det kom der altså! Jeg bagte nemlig noget, jeg ved plejer at lykkes: Cupcakes! Det er efterhånden svært at finde en cupcakevariant, jeg ikke har prøvet, men det lykkedes mig alligevel at komme på disse uafprøvede vanilje- og limecupcakes.

Ja, så nu har jeg både fiasko-kage og succes-cupcakes i køleskabet, og rent faktisk ingen til at spise dem (ud over mig selv og kæresten, men tro det eller ej – vi kan også få nok). Jeg tænker, at der nok er nogle søde kollegaer på mit arbejde, der i morgen skal forkæles med cupcakes!

DSC_0875DSC_0857

Cupcakes’ne er frostet med en limefrosting lavet på smør og flormelis. Det er noget sødt stads, og jeg vil til hver en tid stadig stå fast ved, at cream cheese-frosting er min favoritfrosting! Ikke desto mindre er smørfrosting dejlig nemt at arbejde med, og man undgår at stå med en fiaskooplevelse, hvor frostingen bliver alt for flydende – som cream cheese-frosting godt kan have tendens til at blive.

De fine bannere af fondant har jeg lavet efter denne opskrift (jeg har ganget opskriften op med tre), og bogstaverne har jeg trykt med det fineste stempel-sæt, som jeg har købt i en webshop, der desværre ikke længere eksisterer. Jeg er dog sikker på, at man kan finde stempelsættet på f.eks. eBay og/eller Amazon.
Aprospos fondant, så har jeg en giveaway in the making, hvor en heldig læser kan vinde et sugarcraft tool set til fondant, og blomsterudstikkere til at lave disse fine fondantblomster. Følg med på bloggen – konkurrencen annonceres lige straks😉

Grundopskriften er på The Hummingbird Bakery’s fantastiske “Cookbook”, men jeg har ændret lidt i den og tilført lime og vanilje.

Ingredienser (12 cupcakes)
120 g hvedemel
150 g sukker
1½ tsk bagepulver
Saft og revet skal fra 1 lime
40 g smør, stuetemperatur
Korn fra ½ Bourbon vaniljestang eller 1 hel alm. vaniljestang
1,2 dl mælk
1 æg

Frosting
250 g flormelis
80 g usaltet smør, stuetemperatur
Korn fra ½ Bourbon vaniljestang eller 1 hel alm. vaniljestang
2 spsk revet limeskal
25 ml mælk
Evt. pasta- eller frugtfarve

  • Forvarm ovnen på 170° C.
  • I en skål sies mel, sukker og bagepulver. Tilsæt limeskal og -saft, smør og vaniljekorn. Pisk ved lav hastighed indtil blandingen er godt blandet.
  • Tilsæt mælken langsomt under piskning. Stop med at piske så snart mælken er inkorporeret i blandingen – pas på ikke at overpiske dejen!
  • Tilsæt ægget til melblandingen og fortsæt med at piske igen indtil dejen er glat og ensartet. Pas igen på ikke at overpiske dejen.
  • Fyld dejen i cupcakesforme og bag i ovnen i 20-25 minutter.
  • Når cupcakes’ne er færdigbagte tages de ud og stilles til afkøling – imens forberedes frostingen.
  • I en skål piskes flormelis, smør, vaniljekorn, limeskal og evt. farve ved medium hastighed indtil blandingen er godt blandet.
  • Tilsæt langsomt mælken under piskning ved lav hastighed, og fortsæt derefter med at piske ved høj hastighed. Jo længere du pisker, jo mere luftig og “fluffy” bliver frostingen. Jeg pisker selv i minimum 5 minutter.
  • Pynt til sidst de afkølede cupcakes med frostingen.

10 thoughts on “Cupcakes med vanilje og lime

  1. Hej🙂
    Jeg er helt vild med din blog og de finurlige måder du til tider dekorerer dine kager på!
    Jeg tænkte på, om du kan huske, hvad du har søgt på for at finde stempelsætte? Jeg kan kun finde store bogstaver på eBay.

    En anden ting; hvis du en dag får tid og overskud, så drømmer jeg om en tutorial på den fantastiske frosting på de cupcakes, som du vandt en konkurrence med🙂

    • Hej Anne,
      Tusind tak for din søde kommentar!
      Derya har fuldstændig ret i det hun skriver, det er nemlig et stempelsæt magen til det, hun har fundet, som jeg bruger🙂
      Jeg har mistet den tyl jeg bruger til at lave de flotte cupcakes du nævner – men når jeg får fat i en ny tyl skal jeg nok lave en guide🙂

      • Super! Det vil jeg glæde mig til!
        Jeg drømmer også lidt om opskriften på de fantastiske (sådan så de i hvert fald ud!) jordbærtærte, som du lagde på fb for noget tid siden!🙂
        Uha uha, jeg er lidt den dumme læser med for mange krav og ønsker – du gør selvfølgelig som det passer dig! Bloggen er skøn!

  2. De er lækre de cupcakes her😀 det er en skøn blog du har, med masser af god inspiration🙂

    Stempel sættet kan også købes hos kagebutikken i Albertslund🙂 de har også en WebShop🙂

  3. hej!
    jeg ville bare lige hære din mening om en cupcake skal igesom “flyde lidt over” kanterne på formen? jeg er lidt i tvivl.
    Signe!🙂😉

    • Hej Signe.
      Det er meget forskelligt. Mine cupcakes ser forskellige ud hver gang jeg bager dem. Nogle gange kommer der meget dej i formene, andre gange mindre. Så nogle gange flyder de ud over kanterne, andre gange ikke. Det tænker jeg ikke så meget over🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s