Trin-for-trin guide: Blomster af fondant

DSC_0836DSC_0834

Fondant er kageverdenens modellervoks!
Det er ingen hemmelighed, at jeg synes fondant er noget sukkergriseri, og derfor er jeg ikke fan af fondantovertrukne kager. Men til gengæld overgiver jeg mig fuldt ud til fondantens muligheder, når det kommer til kagedekoration. Med de rette teknikker er det på ingen måde svært at lave de fineste kagedekorationer.

Netop kagedekorationer af fondant er noget, jeg har fået øjnene op for på det seneste. Derfor vil jeg til at starte med vise jer, hvordan man laver de fineste blomster af fondant, nærmere betegnet fondantnelliker.
Jeg kan allerede forestille mig, hvordan disse fondantnelliker kan pryde den fineste kage overtrukket glat og minimalistisk med hvid frosting. Måske en kage, jeg skal bage i morgen?

DSC_0817Jeg har købt det fedeste sæt fondantværktøj, som jeg har anvendt til disse fondantnelliker. Hvis du ikke selv har fondantværktøj kan du også sagtens klare dig uden, du behøver blot en kagerulle og en tandstik. Både fondantværktøj og udstikkere har jeg købt på eBay. Og jeg har faktisk købt ET EKSTRA SÆT med hjem, som en heldig læser kan vinde. Følg med på bloggen, konkurrencen offentliggøres lige straks 😉

Du skal bruge:
1 portion fondant (brug denne opskrift, men gang den op med 3)
1 rullepind/kagerulle
Flormelis og/eller lidt majsmel til bordoverfladen, så fondanten ikke klistrer
Blomsterudstikkere
Diverse fondantværktøj (dette er dog ikke strengt nødvendigt)
1 tandstik
Evt. bladguld til blomstens midte

DSC_0789Start med at rulle fondanten ud så tynd som muligt.

DSC_0790Tryk en masse blomster ud med dine udstikkere af forskellig størrelse. Det er vigtigt, at der trykkes til, så alle linjerne mellem blomsterbladene bliver skilt ad.

DSC_0814 kopiBrug dit værktøj, og rul blomstens blade tyndt ud, fra bladets begyndelse og ud mod kanten. Der skal rulles indtil blomsterbladet er så tyndt som muligt, uden at det går i stykker.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilket værktøj jeg bedst kan lide at bruge til denne proces – der er lidt at vælge mellem. Hvis du ikke har fondantværktøj kan du også bruge din rullepind eller en tandstik.

DSC_0806Brug nu tandstikken, og rul – som vist på billedet – blomsterbladenes kanter helt tyndt ud. Rul og rul og rul indtil du er tilfreds med blomsterbladene.

DSC_0814Med tandstikkens spids rulles blomsterbladene nu endnu tyndere, således at de karakteristiske flæser opstår.

Herefter samles blomsten. Til én blomst bruger jeg to store, to mellem, og to små. Det er selvfølgelig muligt at bruge flere lag – jo flere, jo finere!
Jeg samler lagene ved at pensle en lille smule vand mellem hvert lag.
Brug tandstikken til at løfte lidt op i bladene, så der kommer lidt bevægelse i blomsten.

Til sidst kan du evt. pynte blomstens midte med en lille smule bladguld. Dette limes til blomsten med en lille smule vand.

Rigtig god fornøjelse!

DSC_0838

12 thoughts on “Trin-for-trin guide: Blomster af fondant

  1. Pingback: Cupcakes med vanilje og lime |

  2. TAK !!
    – for at sikre mig at jeg ikke er den eneste der ikke er vild med fondant-indpakkede kager! Jeg troede lige jeg var ved at blive skør.
    Men mest tak for denne “how to”. Jeg har virkelig ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle gøre for at lave pæne blomster med denne her udstikker som jeg har købt for laaaang tid siden. Jeg har faktisk lidt opgivet den og smidt den i skammekrogen. Sikke da en skam for hold da op hvor er det da nemt (og logisk!) og flot hvad jeg kan bruge den til. Yay! 🙂

  3. Så fine de er!

    Jeg har lige kigget udstikkerne på ebay, den største er ca. 4,5 cm. Er det den du også bruger? Og hvor meget større bliver de ca. når de er færdiglavet :))

    • Hej Derya,
      Jeg det er samme størrelse som dem jeg bruger.
      Den endelige størrelse varierer meget, det kommer jo lidt an på hvor tykt man ruller fondanten ud – jo tykkere man ruller den ud, jo mere kan man gøre blomsten større ved at rulle tyndere med tandstikken. Jeg tror mine er omkring 6 cm når de er færdige…
      Rigtig god fornøjelse med det!

  4. Pingback: VIND // 8 stk fondant modeling tools og udstikkersæt til blomster |

  5. Pingback: A 50th birthday | Sweet Natured Kitchen

  6. Pingback: Krydret gulerodslagkage | minmadoase

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s