Ooh la la – Croissants!

DSC_0762 kopiI går inden jeg gik i seng var der en skør tanke i mig, der cravede croissants. Og i morges, da jeg vågnede, var croissants det første jeg tænkte på. Så lå jeg dér i sengen, mens jeg tog mig sammen til at stå op, og så den ene youtube-video efter den anden på min telefon, der demonstrerede den ædle kunst i croissantbagning.

Dermed var dagens mission altså blevet croissantbagning! Det er spøjst, hvordan jeg har en lille bage-djævel i min underbevidsthed, der slår til lige så snart jeg har en fridag. Jeg har virkelig aldrig en dag uden indhold – alle fridage uden planer er præget af én eller anden form for bage-craving. Og det er aldrig sådan en tanke som “i dag skal jeg bage et eller andet”, det er altid enormt konkret og gerne en helt ny udfordring, som f.eks. dagens croissantscraving.

DSC_0768DSC_0779

Croissantbagning er i den grad en teknisk udfordring. Her kan man ikke bare klaske en dej sammen, hvilket ellers ville være dejlig nemt!
Jeg har desværre ikke fået taget billeder af – eller endnu bedre; filmet – min fremgangsmåde. Jeg vil forsøge at beskrive og forklare så godt jeg kan. Næste gang jeg bager croissanterne skal jeg nok huske at tage billeder undervejs, så jeg kan opdatere siden her med en mere forståelig fremgangsmåde.

Ingredienser (ca. 8 store eller 12 små)
20 g gær
2 dl lunkent vand
1 tsk salt
45 g sukker
1½ dl lun mælk
ca. 500 g hvedemel (plus ekstra til bordet)
250 g koldt smør, direkte fra køleskabet
1 æg til pensling

Evt. chokolade, nougat, Nutella eller lignende til fyld.

  • Gæret røres ud i det lunkne vand. Salt, sukker og den lune mælk tilsættes.
  • Melet tilsættes lidt ad gangen under omrøring. Når alt melet er tilsat skal dejen æltes inden den er smidig – det tager et par minutter på køkkenmaskinen. Stil dejen til hævning i ca. 1 time. Husk at overdække skålen med et fugtigt viskestykke.
  • Når dejen er hævet skal smørret forberedes. Gør således: Drys rigeligt med mel ud på bordpladen, og læg al smørret derpå. Vend smørret i melet så det ikke fedter. Nu skal smørret “bankes” med en kagerulle: Bank/pres smørret med kagerullen indtil smørret er banket fladt og ca. 1 cm tykt over det hele. Fold smørret sammen på midten og bank igen til det er fladt. Fortsæt med at folde og banke indtil smørret er blødt og har samme konsistens som dejen. Rul derefter smørret ud til en stor firkant
  • Læg smørret til side og drys igen bordet med rigeligt mel. Dejen hældes ud på bordet og rulles ud til en stor rektangel der er dobbelt så stor som smørfirkanten. Læg smørfirkanten på den ene halvdel af dejen, og fold den resterende dej ind over smørret. Klem siderne godt sammen.
  • Rul dejen ud til en rektangel igen, og fold dejen tre gange. Pak dejen ind i køkkenfilm og læg den i køleskabet i 30 minutter.
  • Ovenstående trin gentages: Rul ud, fold tre gange, og læg i køleskabet. Gentag derefter en sidste gang. Dvs. du nu har foldet dejen tre gange ad tre omgange, og dejen har nu i alt 27 dejlige lag!
  • Rul dejen ud og skær den ud i trekanter der rulles sammen til croissanter. Du kan evt først lægge fyld på dejen, f.eks. nougat eller chokolade.
  • Læg croissanterne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve ca. 30 minutter.
  • Croissanterne pensles med et sammenpisket æg og bag derefter ved 210 °C i ca. 15 minutter. Hvis croissanterne bliver hurtigt brune uden at være gennembagte kan du lægge et stykke sølvpapir ovenpå og lade croissanterne bage lidt længere.

Velbekomme!

DSC_0769

10 thoughts on “Ooh la la – Croissants!

  1. Det ser simpelthen så fantastisk ud! Har den dårlige vane at købe popcroissanter, der jo er dejlig nemme, men på ingen måde smager lige så godt, så det kunne være, jeg skulle gøre det til et sommerferiemål at følge din skønne opskrift🙂

    • Tak søde Mette🙂 Ja det er jo forfærdelig nemt at lave købe-croissanter! Dette her er bestemt ikke den nemme udvej – det er både besværligt og tidskrævende…! Men det er det værd😉

  2. Når du skriver, at smørret skal bankes med en køkkenrulle, mener du så ikke en kagerulle måske? Jeg kan i hvert fald ikke se, hvordan det andet skulle kunne lade sig gøre

    • Hej Nanna.
      Du har nok ret! Jeg anede ikke det hed en kagerulle, jeg var nødt til at google “køkkenrulle” før jeg forstod hvad du mente😉 Det er da mega ulogisk at en køkkenrulle hedder køkkenrulle, det burde hedde papirsrulle eller sådan noget😉 I min verden har en kagerulle altid heddet en køkkenrulle, det bliver nok svært at vænne sig af med…

      • Nå hvor sjovt, det gav bare de mærkeligste billeder af trofaste bloglæsere, der ihærdigt forsøger at rulle smør ud med den ene køkkenrulle efter den anden….

  3. Simpelthen så sejt, Cecilia! Croissanter er nok en af de ting, jeg aldrig tror at jeg vil udsætte min manglende tålmodighed for. Og så med sådan et smukt resultat – klapper i mine små kagehænder! Wauw!

    • Maiken, hvis der er NOGEN der kan lave croissanter, så er jeg ikke ét sekund i tvivl om, at det er dig! Du er bare den sejeste og modigste køkken-dame jeg kender! Vi skal snart ses til kage :-*

  4. Pingback: Crossainter | Värsgo

  5. Ejjj hvor ser de bare gode ud. Puh men er nu stadig i tvivl om jeg tør kaste mig ud i projektet🙂 Indtil videre nøjes jeg med at kigge på dine😀

    • Årh Anja, tusind tak for din søde kommentar.
      Det er slet ikke så svært et projekt – bare lidt tidskrævende, og det gælder om at holde tungen lige i munden😉
      Kast dig bare ud i det en gang!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s