Piña Colada cupcakes med limefrosting

DSC_0668Sol fra en skyfri himmel og Piña Colada i hånden – det er opskriften på en god sommerferiedag, hvis du spørger mig.

Jeg synes noget af det sjoveste ved at bage er, når man kan tage traditionelle ingredienser fra en mad- eller drikkevareopskrift, og transformere det til den skønneste dessert. Derfor ville jeg prøve, om det kunne lade sig gøre at trylle én af mine yndlingssommerdrinks om til en skøn cupcake.

DSC_0667DSC_0657

De tre vigtigste ingredienser i en Piña Colada er selvfølgelig ananas, rom og kokos. Jeg har før bagt med ananas i cupcakes – og det har været en kæmpe succes, så det ved jeg, kan lade sig gøre. Kokos er også en taknemmelig ingrediens at bage med, det går godt til det meste. Men rom – der var jeg på udebane. Jeg har tilsat en smule rom til dejen, men jeg synes ikke det rigtig kunne smages. Måske skal der en kraftigere mørk rom på banen, før det slår igennem. Det vil jeg i hvert fald prøve næste gang!

Da cupcakes’ne var færdigbagte var jeg i den syvende himmel! Ananas- og kokossmagen slår virkelig skønt igennem. Det smager sødt, friskt og sommerligt – lige som det skal være. Nu mangler jeg bare en turkisblå pool, så kan jeg ikke ønske mig mere.

Ingredienser (ca. 18 stk)
113 g smør, smeltet og afkølet
200 g blendet ananas
2 spsk rom
1 tsk vanilleekstrakt
3 æg
195 g hvedemel
50 g kokossukker (kan evt. erstattes med alm. sukker)
150 g sukker
1 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
25 g kokosmel

  • Forvarm ovnen på 180° C.
  • Pisk smeltet smør med ananas, rom og vanille. Tilsæt æggene ét ad gangen, og pisk indtil dejen er ensartet.
  • I en anden skål sies mel, sukker, natron og bagepulver.
  • Vend de tørre ingredienser i den våde dej og rør det sammen. Tilsæt derefter kokosmel.
  • Hæld dejen i cupcakeforme, fyld dem kun 3/4 op, så der er plads til at de kan hæve.
  • Bag ved 180° C i ca. 25 minutter.

Frosting
113 g smør
200 g cream cheese
240 g flormelis
Saft og skal af 1 øko lime
1 tsk vanilleekstrakt (kan erstattes med Malibu)
Majsstivelse efter behov

  • Alle ingredienser bortset fra flormelis piskes sammen.
  • Flormelis tilsættes gradvist under piskning indtil ønsket konsistens opnås.
  • Hvis frostingen er for flydende kan der tilsættes majsmel én spsk ad gangen indtil ønsket konsistens opnås.

DSC_0716

 

13 thoughts on “Piña Colada cupcakes med limefrosting

  1. Hej🙂
    Det lyder dejligt lækkert og sommeragtigt. Jeg har selv lavet mojito-cupcakes, hvor rom jo også er en vigtig del af drinken. Her havde jeg kogt rom og sukker til en sirup, og hældte så en tsk af blandingen over de helt nybagte cupcakes, så siruppen rigtig kan suges ned i kagen, og så blandede jeg også lidt romsirup i frostingen. Det kan varmt anbefales – romsmagen træder frem, men uden at overdøve🙂

    • Hej Kagesmed🙂
      Det var faktisk også min plan, at lave en sirup med rommen, som så skulle hældes ud over kagerne – men jeg endte med at springe over hvor gærdet var lavest, og hoppe dette trin over😉

  2. Kokossukker? Hvad er det? Mener du ikke kokos-mel? Lyder virkelig dødlækre, må prøves snarest muligt!!

  3. Mmm den må prøves..
    I forhold til rommen, vil den så ikke fordampe i kagen når den kommer i ovnen? Kunne en ide ikke være at komme det i frostingen istedent for (måske ik så børnevenlig men sikkertet hit :))

    • Hej Melinda🙂
      Uha det er et godt spørgsmål du stiller. Jeg kan ikke rigtigt svare på, om det fordamper – det ved jeg ikke meget om desværre. Men det kan helt sikkert også kommes i frostingen😉

  4. hvis ikke du lige får kogt en romsirup (som ellers lyder umanerlig godt), så kan du bruge lidt brun farin/muscovadosukker i dejen. Det giver den lidt karamelagtige smag, som en rom kan have🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s