Mazarintærter med rabarber og vaniljecreme

DSC_0332 copy

Foråret har været langt og koldt, derfor har sæsonens rabarberhøst ladet vente på sig. Men NU begynder de at komme, og jeg vil straks udnytte det!

Mazarintærter er én af mine absolutte yndlingskager. Jeg plejer at bage en god mazarintærte som basis til jordbærkager, men nu da jeg havde smukke rabarber på lager ville jeg prøve at inkorporere lidt rabarber. And let me tell you: Det blev noget så lækkert! Disse tærter skriger bare sommer og sol – jeg er lykkelig over denne opskrift, som jeg forudser vil blive brugt igen og igen.

DSC_0344 kopi 3 copyDSC_0339DSC_0357 copyJeg har bagt tærterne i små tærteforme der har en diameter på 9 cm. Jeg forestiller mig, at man selvfølgelig også sagtens kan bage tærten i én stor form, eller endda også i muffinforme.

Ingredienser (ca. 5 små tærter)
Rabarbertærter:
200 g rabarber
50 g rørsukker
Korn fra ½ stang Bourbon vanille eller 1 hel stang “alm.” vanilje
125 g blødt smør
125 g sukker
125 g marcipan
2 æg
50 g mel

Vaniljecreme:
2½ dl piskefløde
125 g creme fraiche
Korn fra ½ stang Bourbon vanille eller 1 hel stang “alm.” vanilje
2 spsk flormelis

Ekstra flormelis til drys

  • Til rabarbertærterne gøres følgende:
    Forvarm ovnen på 175 °C.
  • Rens rabarberne og skær dem i små stykker á 1-2 cm. Læg rabarberne i en skål og hæld rørsukker og vaniljekorn over. Vend det hele rundt indtil sukkeret og vaniljen er fordelt godt. Stil skålen til side.
  • I en anden skål piskes smør og sukker lyst og luftigt ved høj hastighed.
  • Riv marcipanen ned i smør- og sukkerblandingen og rør rundt.
  • Tilsæt æggene under piskning.
  • Tilsæt til sidst melet, og rør rundt til dejen er ensartet.
  • Hæld dejen i smurte forme og fordel rabarberne ud over. Tryk rabarberne let ned i dejen.
  • Kagerne bages ved 175 °C i ca. 20 minutter.
  • Når kagerne er færdigbagt tages de ud af ovnen og stilles til afkøling.
  • Til vaniljecremen gøres følgende:
    Fløden piskes til skum. Vend flormelis, vaniljekorn og creme fraiche i flødeskummen og rør let, til det er fordelt godt.

Drys tærterne med en lille smule flormelis inden servering.
Velbekomme!

DSC_0347 copy

9 thoughts on “Mazarintærter med rabarber og vaniljecreme

    • Hej Julie,
      Jeg bruger altid almindelig ovn – ikke varmluft (sådan er det at bo i en gammel københavnerlejlighed😉 )
      Formene er ca. 2,5-3 cm høje, men som du kan se er de ikke fyldt helt op.
      De bedste hilsner herfra🙂

  1. Hej🙂
    Det er en rigtig fin blog du har dig. Jeg vil bare lige spørge om man kan fryse kagerne? Eller om det evt. kan lade sig gøre at fryse dejen i silikone forme, også bage dem senere?

    • Hej Malene,
      Tusind tak for dine søde ord!🙂
      Jeg har ikke prøvet selv at fryse kagerne – hverken før eller efter bagning – så det har jeg ikke erfaring med. Men jeg vil helt sikkert tro, at det sagtens kan lade sig gøre. Giv det et forsøg😉
      God fornøjelse med bagningen!

      • Har du forresten nogle kage ideer til en studenterfest, jeg laver en masse små mini kager nemlig, fordi så er det nemmere at smage forskellige ting, bl.a. mini jordbærtærter, brownies og de her med rabarber, har du andre ideer til nogle lækre kager?🙂

  2. Nam nam hvor ser det godt ud og lige til at guffe. Jeg tror helt sikkert man kan fryse de lækre og kære små uden problemer Det er en super idé med de små former, når man får gæster istedet for, at det altid skal være den store form:)

  3. Pingback: Rabarbercrumble med mynte |

  4. Pingback: Rabarbercrumble med mynte |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s