Back to basics: Vaniljecupcakes med masser af kærlighed

Vaniljecupcakes2

Nogle gange er det bare de simple smage, der er de bedste.

Jeg har længe ledt efter en helt plain, men samtidig delikat, opskrift på vaniljecupcakes. Jeg har prøvet rigtig, rigtig mange forskellige. Altså VILDT mange. Jeg har i min søgen været igennem så ufatteligt mange opskrifter, der ender med at smage af vag købekage. What a disappointment! Der er simpelthen intet værre, end at gå og glæde sig til at bage en lækker kage, handle ind, kræse for opskriften i timer, glæde sig lidt mere mens kagen er i ovnen, og så ende med at blive noget så skuffet når man sætter tænderne i den.

Men NU er min søgen slut. Tænk en gang, i al den tid har opskriften stået på hylden blandt alle mine koge- og kagebøger. Lige dér, i den yndige The Hummingbird Bakery Cookbook, fandt jeg opskriften på de mest himmelske vaniljecupcakes jeg nogensinde har smagt. Og jeg overdriver altså ikke. De her cupcakes MÅ bare smages.

Kagerne er luftige, lette og fyldt med vaniljesmag.

Vaniljecupcakes1

I Hummingbird Bakery’s opskrift skal man anvende usaltet smør, og derudover tilsætte salt til dejen. Jeg har ændret det således, at der bruges alm. saltet smør, og så tilsættes tilsvarende mindre salt til dejen. Når usaltet smør er så dyrt som det er i Danmark, synes jeg ikke der er grund til at bruge det, medmindre det er strengt nødvendigt😉 Derudover har jeg valgt at tilsætte ekstra vaniljekorn, bare for at intensivere vaniljesmagen yderligere. Det blev perfekt!
Hummingbird Bakery vælger at toppe kagerne med vaniljefrosting lavet på smørcreme, men jeg har valgt at bruge almindelig creamcheesefrosting, som nu engang er min favorit.

What’s up with all the love? spørger du måske? Jo, de af jer, der følger mig på Instagram ved det nok allerede, men min kæreste er netop hjemvendt fra en rejse til San Francisco, og med sig hjem havde han et hav af skønne gaver – heriblandt det yndigste sæt cupcakesforme og -toppers i ægte Valentines/kærlighedstema. Så jeg blev lidt bidt af alt det lyserøde og besluttede mig at give den ekstra gas med lyserød pastafarve i frostingen og hjerte-krymmel.
Love is in the air!

Ingredienser (ca. 12 stk.)
120 g hvedemel
140 g sukker
1½ tsk bagepulver
En knivspids salt
40 g smør, stuetemperatur
1,2 dl mælk
1 æg
¼ tsk vaniljeekstrakt
Korn fra ½ stang vanilje

  • Forvarm ovnen på 170 ºC.
  • Mel, sukker, bagepulver, salt og smør røres sammen i en skål indtil det er godt blandet sammen, og konsistensen bliver “sandet”.
  • Tilsæt langsomt halvdelen af mælken under omrøring.
  • I en anden skål piskes ægget med vaniljeekstrakt, vaniljekorn og den resterende mælk.
  • Mens der røres hældes æggeblandingen langsomt i melblandingen. Pisk indtil dejen er ensartet og fin og stop med det samme – pas på ikke at “overpiske” dejen.
  • Dejen fyldes i nu cupcakeforme. Husk kun at fylde formene ⅔ op så der er plads til at dejen hæver når den kommer i ovnen.
  • Bag cupcakes’ne i 20-25 minutter.
  • Når cupcakes’ne er færdigbagte skal de afkøles fuldstændig før frostingen sprøjtes på.

Creamcheese frosting
300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g Philadelphia, koldt
Evt: Pynt med pastafarve og krymmel

  • Flormelis og smør piskes sammen indtil blandingen er ensartet og “sandet”.
  • Tilsæt den kolde creamcheese og pisk videre ved medium/høj hastighed indtil konsistensen er lys og luftig. Pas på ikke at “overpiske” frostingen – det gør den flydende.
  • Tilsæt evt. en lille smule pastafarve til frostingen for at få fine farvenuancer.
  • Hvis frostingen ikke skal bruges med det samme, skal den stilles i køleskabet. I så fald skal den lige piskes hurtigt igennem igen inden brug.
  • Frostingen fyldes på sprøjtepose og sprøjtes smukt på cupcakes’ne.
  • Dekorer evt. slutteligt med krymmel.
  • Velbekomme!

Vaniljecupcakes3Vaniljecupcakes4

18 thoughts on “Back to basics: Vaniljecupcakes med masser af kærlighed

  1. Den vil jeg bestemt afprøve! Har tit manglet en ordentlig basic opskrift på cupcakes. Sikke flotte papirforme m.m. du har fået. Dejlige gaver!
    Mvh Ulrika

  2. Hummingbirds opskrifter er SÅ gode, dem kan man altid stole på. Og sikke smukt, du har pyntet dem, det ser virkelig godt ud!

  3. Rigtig god smag i cupcaken…. Fik de fineste luftige perfekte cupcakes og de var lette at gå til😃.
    Frostingen var også let at lave og smuk at se på …. Men alt for sød.Trods lidt citron i den vat lige lidt for sødt til mig. Jeg går tilbage til creamcheesefrosting med fløden igen. Dn er til at stole på. Men tak for en rigtig god side med masser af opskrifter der må eftrprøves😃

  4. Pingback: Vaniljeprikket vaniljeis |

  5. Hvad gør man hvis cupcaken taber alt luft og synker ned? Hvad har man gjordt forkert?

    • Hej Silke.
      Som jeg har skrevet i teksten over opskriften er disse købt i USA. Men der er masser at finde på bl.a. eBay og alle mulige andre kage-webshops🙂
      De bedste hilsner herfra

    • Uha, så er det godt nok nogle store cupcakes du har lavet😉 De cupcakes jeg plejer at lave er helt almindelig størrelse, ikke specielt små hvis jeg selv sku’ sige det. Husk at du ikke skal fylde cupcake-formen helt op til kanten, men kun 2/3 – 3/4 op🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s