Kanelsnegle

DSC_0431Okay, er kanelsnegle ikke bare det bedste i verden?

Jeg kan huske dengang jeg var barn, hvor mine søskende og jeg lavede kanelsnegle med vores mor, efter hendes håndskrevne svenske opskrift. Dét var tider! Så havde vi sådan nogle små børneforklæder, med Peter Plys på, jeg kan tydeligt huske det. Halvdelen af glæden ved at bage, var netop at få det fine forklæde på!

Jeg tror faktisk ikke jeg selv har bagt kanelsnegle siden den gang. Men pludselig, her en mørk decemberdag, fik både min kæreste og jeg cravings efter noget ubestemt – og det skulle vise sig at være kanelsnegle!

Vi gik på jagt efter en opskrift, og endte med opskriften fra Mette Blomsterberg.

Nu har vi 30 lækre kanelsnegle der forsøder mørke dage og eksamensskrivning.

Kanelsnegle2I opskriften angiver Mette Blomsterberg ikke, hvor meget hvedemel der skal bruges fordi “det er umuligt at fastsætte den præcise mængde, da meltyper er forskellige”. Jeg brugte selv et sted mellem 750-850 gram, så det kan være vejledende for, hvor meget du måske selv skal bruge.

Gærdej (ca. 25-30 stk)
3  dl. sødmælk
50 g. gær
4 stk. store æg
1 stk. Korn fra en vaniljestang
1 spsk. stødt kanel
1 spsk. stødt kardemomme
1 spsk. stødt ingefær
100 g. rørsukker
½ spsk. groft salt
200 g. blødt smør
750-850 g. hvedemel (Dejen skal være glat og smidig, aldrig tør og knoldet)

Kanelsmør
250 g. blødt smør
200 g. rørsukker
2 spsk. stødt kanel

2 stk. æggeblommer til pensling
+ neutral olie til at fedte formene med
Evt. glasur og frysetørrede hindbær til pynt

  • Gærdej
    Gæren smuldres i en stor skål & blandes med æg, vanilje, kanel, kardemomme, ingefær og rørsukker.
  • Lun sødmælken & bland den sammen med salt. Bland lidt mel med og tilsæt smørret. Tilsæt mere mel og ælt det hele til en glat og smidig dej. Ælt dejen op til en stor kugle, der lægges i mel på bordet.
  • Når dejen har hvilet ca. 15 minutter, udrulles den i et kvadrat på ca. 50 X 40 cm. Når du ruller dejen ud, skal du sørge for at begrænse mængden af mel. Børst også overflødigt mel væk fra dejen, når du er færdig med udrulningen.
  • Kanelsmør
    Rør smørret godt med rørsukker og stødt kanel. Man kan eventuelt piske med en håndmikser. Stryg remoncen ud over hele dejen med en palet og rul dejen sammen som en roulade på den smalle led.
  • Form sneglene
    Smør lave aluminiumsforme ca. 6 cm. i diameter, med neutral olie. Skær rouladen i 1½  cm. tykke skiver.
  • Læg dem straks i de smurte forme. Sneglene skal nu hæve på en bageplade et dejligt lunt sted, til de er hævet til næsten dobbelt størrelse – det tager minimum 35 minutter, afhængigt af rummets temperatur.
  • De pensles med sammenpiskede æggeblommer. Bages ved 185 grader, til de er let gyldne, ca. 15 – 18 minutter.
  • Lad sneglene afkøle på en rist. Pynt derefter evt. med glasur og frysetørrede hindbær.

Velbekomme❤

Kanelsnegle3

7 thoughts on “Kanelsnegle

  1. Élsker kanelsnegle, det har vi fået jeg-ved-ikke-hvor-mange-gange, til børne og familie-fødselsdage i mit barndomshjem, og lavede også en omgang til min i oktober, hvor jeg fyldte 22 – de går aldrig af mode!

    – Anne

  2. Jeg er syg med kanalsnegle i alle afskygninger. Alene idag til min fødselsdag har jeg lavet en brædepande med snegle formet som et juletræ og med fødselsdagsslik på🙂

  3. Hej! Jeg glæder mig til at bage disse snegle på søndag til min kærestes fødselsdagsbrunch.. Er der en særlig grund til at sneglene skal i aluforme og ikke på bagepapir på en alm. bradepande? Hilsen Terese

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s