Marcipankugler med lakrids og glimmer – masser af glimmer

Min far har lige haft fødselsdag, og hvad ønskede han sig? Hjemmelavede lækkerier!

Et herligt ønske, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg er for tiden vild med lakrids, så fik lyst til at kreere en lakrids/marcipan-kombi overtrukket med hvid chokolade. Det var en kæmpe succes!

Jeg dryssede kuglerne med lakridspulver og spiseligt glimmer. Det blev SÅ fint. Kun fantasien sætter grænser når det kommer til pynt og dekoration af de små skønne lakridsmundfulde. Næste gang vil jeg måske pynte med frysetørret hindbær eller kakaonibs.

Disse skønne marcipankugler egner sig forresten rigtig godt som et spændende alternativ til den klassiske julekonfekt. Jeg vil i hvert fald bringe dem på bane når julen nærmer sig!Ingredienser (ca. 22 stk)
160 gr marcipan
ca. 2 tsk lakridspulver
ca. 2 tsk meget stærk kaffe
ca. 170 gr hvid chokolade, hakket

  • Ælt lakridspulveret og kaffen godt ind i marcipanen. Smag til. Tilsæt evt. mere lakridspulver hvis du lyster.
  • Stil marcipanmassen på køl i minimum 30 minutter. Tril herefter marcipanen til kugler.
  • Smelt ⅔ af chokoladen over et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages skålen af varmen og den resterende ⅓ hakkede chokolade blandes i. Rør rundt indtil alt er smeltet.
  • Dyp marcipankuglerne én ad gangen i den smeltede chokolade. Stil kuglerne til tørring på bagepapir og drys evt. med ekstra lakridspulver eller andet pynt.


12 thoughts on “Marcipankugler med lakrids og glimmer – masser af glimmer

    • Tak!
      Nej det er ikke en overdreven kaffesmag. Men hvis du ikke er vild med kaffe kan du sagtens undlade det. Eller du kan smage det til med kaffen stille og roligt, så den ikke bliver for stærk for din smag🙂

  1. Hold nu op, hvor ser de lækre ud! Jeg elskerelskerelsker lakrids, så jeg skal helt sikkert lave noget konfekt med lakridssmag til jul. Tror du, jeg kan bruge lakridssirup i stedet for lakridspulver?
    God dag!

    • Ih tak for din søde kommentar🙂
      Fedt at du – ligesom jeg – også er tosset med lakrids. Det kan man ikke få for meget af;)
      Jeg tror sagtens du kan bruge sirup i stedet for pulver. Men så skal du måske skære ned på kaffen så marcipanmassen ikke bliver for fugtig.
      Der findes mange forskellige lakridssirupper der alle smager en smule forskelligt, så vær obs på at smagen kan være forskellig fra marcipankugler med lakridspulver.
      God fornøjelse!

  2. Uh det er da lige dem jeg laver til min fars fødselsdag juleaften – de er jo så fine.
    Hvor køber du spiseligt glimmer?

    • Hej Anne-Sofie,
      Sikke en god idé at lave dem juleaften – er sikker på at din far vil elske dem!
      Mht. køb af spiseligt glimmer, så tillader jeg lige at copy-paste det svar jeg har givet i en kommentar ovenover:
      Du kan købe spiseligt glimmer i danske butikker som Specialkøbmanden og andre online kagebutikker, men hvis du vil spare nogle penge er det meget billigere at købe det fra eBay. Læs evt. dette indlæg om at shoppe kage-tilbehør fra eBay: http://copenhagencakes.com/2012/06/15/at-shoppe-billigt-kage-udstyr/
      God fornøjelse🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s