Kokoskugler Bounty-style

Resultatet af søde cravings en tirsdag aften blev til disse SKØN-NE kokoskugler. 15 minutters arbejde i køkkenet tog det. Maks!

De er helt sikkert kommet for at blive – fantaserer allerede om mange sjove varianter.

Jeg tilsatte vaniljekorn til kokosmassen – bare fordi jeg havde en ekstra vaniljestang liggende. Men man kan sagtens lave det uden vaniljekorn, det er op til én selv (og hvad man lige har liggende på køkkenhylden).

I stedet for at forme kokoskugler kan man også forme kokosmassen i rigtig Bounty-stil, som aflange flade barer. It’s up to you!

Ingredienser (ca. 30 stk)
1 dåse kondenseret mælk (397 gr)
210 gr kokosmel
Korn fra ½ vaniljestang
150 gr mørk chokolade
Kokosmel til drys

  • Varm den kondenserede mælk på en pande indtil den bliver tyndere i konsistensen.
  • Hæld kokosmelet i en skål, og tøm den varme kondenserede mælk ud over. Rør godt sammen.
  • Tilsæt vaniljekornene og rør til det er godt fordelt i kokosmassen.
  • Stil skålen i fryseren i 15-30 minutter indtil massen bliver mere fast i konsistensen. Dette gør det meget nemmere at rulle kuglerne.
  • Brug ca. en stor teskefuld kokosmasse til hver kugle og rul kuglerne. Placer dem på et stykke bagepapir. Når al kokosmassen er rullet til kugler stilles det i køleskabet.
  • Mens kokoskuglerne er i køleskabet forberedes chokoladen: Hak chokoladen og smelt ⅔ over et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages skålen af varmen og den sidste ⅓ hakkede chokolade blandes i. Rør rundt indtil alt er smeltet.
  • Tag kokoskuglerne ud af køleskabet og dyp kuglerne én ad gangen i den smeltede chokolade. Stil kokoskuglerne til tørring på bagepapiret og drys evt. med ekstra kokosmel.


(function(i,s,o,g,r,a,m){i[‘GoogleAnalyticsObject’]=r;i[r]=i[r]||function(){
(i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),
m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)
})(window,document,’script’,’//www.google-analytics.com/analytics.js’,’ga’);

ga(‘create’, ‘UA-49571931-1’, ‘copenhagencakes.com’);
ga(‘send’, ‘pageview’);

13 thoughts on “Kokoskugler Bounty-style

  1. Lavede dem (uden at varme mælken op dog) og mums… så på tirsdag skal min søster lige lære det også😉 (er igang med at sprede kondenseret mælk – guffer ud til familens børn).
    Så tak…

    PS: lavede dobbeltportion og fik 86 stk – desværre ikke nær så pæne som dine, da chokoladen gik næsten galt og blev dermed ‘sær’.

      • Yeps, endte med at søs, mor og jeg hyggede med disse og andet godt i dag.
        15min kunne vi dog ikke holde os til, og er imponeret over hvor flotte runde dine er :$ ligesom vi bruger mere chokolade (og mindre i størrelsen) men smagen er der.

  2. Min gamle morfar er helt vild med Bounty chokolade, så en del af hans julegave i år bliver disse kugler. Sammen med nogle hjemmelavede flødeboller og en kurv med alt det, man har brug for som single-fyr på 76😉

    • Er glad for du synes de er lækre, Lizette! Jeg ved desværre ikke hvor længe de kan holde sig i køleskab, kender ikke holdbarhedstiden for kondenseret mælk… Må være dig et svar skyldig desværre🙂

  3. Jeg har lige lavet en portion – både med hvid og mørk chokolade. De er begge super lækre, og virkelig nemme! Jeg har allerede fået ‘ordre’ på en portion med lys chokolade, og jeg tænker med hakket pistache-nødder som pynt. Både for at give en flot farve, men også god smag

  4. Jeg har nu, for gud ved hvilken gang, lavet de her fantastiske kugler.
    Jeg laver dem lidt mindre, så er der lige til en lille hapser, når man kommer forbi køleskabet -hvilket i dag må siges at være ret ofte…😉
    Tak for en skøn blog, som har givet anledning til masser af kagebagning i det lille hjem🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s