Mochaccino cupcakes – cupcakes med mørk chokolade og kaffe

Elsker du også kaffe? Og chokolade? Det håber jeg, for i så fald er du kommet til det rette sted. Dagens opskrift er smækket med intens smag af mørk chokolade og herlig espresso – perfekt til eftermiddagshyggen eller de skønne aftenstunder.

What’s not to love?!

Sædvanligvis drikker jeg aldrig kaffe med chokolade, eller mokka/café mocha som det kaldes. Kaffe kan jeg bedst lide sort og uden for meget ekstra halløj. Men når det kommer til kagebagning, så er fusionen af kaffe og mørk chokolade virkelig a match made in heaven! Selv min kæreste, der ikke drikker kaffe da han ikke kan lide smagen, har kastet sin kærlighed på mochaccinocupcake’en – og det siger ikke så lidt!
Jeg har tidligere lavet chokolademousse med mørk chokolade og kaffe, og det var et kæmpe hit. Derfor har jeg længe tænkt over en ny måde at anvende kaffe-chokolade-komboen, og hvad bedre end en yndig og fuldstændig fantastisk cupcakeversion?!

Ingredienser (ca. 10 stk.)
60 gr smør
1 æg
85 gr hvedemel
35 gr kakao (usødet)
⅓ tsk natron
¼ tsk bagepulver
¼ tsk salt
0,8 dl mælk
0,4 dl stærk kaffe (gerne espresso), afkølet
140 gr sukker
⅔ tsk vaniljekstrakt
80 gr mørk chokolade, hakket

Frosting
40 gr kakao (usødet)
0,8 dl stærk kaffe, afkølet
350 gr flormelis
70 gr smør
en knivspids salt
1 tsk vaniljeekstrakt

  • Lad smør og ægget stå ved rumtemperatur i ca. 30 minutter før du begynder.
  • Forvarm ovnen på 180°C.
  • I en skål blandes mel, kakao, natron, bagepulver og salt. Si blandingen igennem så der ikke er klumper.
  • Hæld mælk og kaffe sammen i et glas. Stil det til siden.
  • I en anden skål piskes smørret ved høj hastighed i 30 sek. Derefter tilsættes sukker lidt ad gangen under piskning ved mellem hastighed indtil massen er godt blandet. Skrab siderne af skålen med en dejskraber og pisk i yderligere 2 minutter.
  • Under piskning tilsættes først ægget og derefter vaniljekstrakt til smørblandingen.
  • Fortsæt piskningen ved lav hastighed og tilsæt skiftevis lidt af melblandingen og kaffe-/mælkeblandingen til smørblandingen indtil massen lige akkurat er blevet ensartet og jævn.
  • Vend den hakkede mørke chokolade i dejen.
  • Dejen fyldes i nu cupcakeforme. Husk kun at fylde formene ¾ op så der er plads til at dejen hæver når den kommer i ovnen.
  • Cupcakes’ne bages i ovnen ca. 25 minutter.
  • Frosting
    I en skål piskes kaffe og kakao inden det er godt blandet.
  • Tilsæt sukker, smør, salt og vanilje og pisk igen indtil indtil massen er jævn og ensartet.
  • Hvis frostingen er for flydende sættes den i køleskabet ½-1 time. Derefter piskes frostingen igennem og kan du fyldes på sprøjtepose og sprøjtes smukt på cupcakes’ne.
  • Dekorér evt. slutteligt dine cupcakes med små kaffebønner og/eller drys med kakaopulver.


13 thoughts on “Mochaccino cupcakes – cupcakes med mørk chokolade og kaffe

  1. Helt enig – kaffe & chokolade er et fortrinligt makkerpar i det søde køkken!

    De ser ualmindelig gode ud, og er der klart nogle jeg vil gøre dig kunsten efter. Tror de skal efterfølge en god middag i Dameklubben snart.

    Hvordan kan det være du bruger vanilleessens??

    • Det glæder mig at du har lyst til at prøve opskriften😉
      Det er en slåfejl at der står essens. Jeg bruger vaniljeekstrakt da jeg har købt noget helt fantastisk med hjem fra USA. Ellers havde jeg nok anvendt alm. vaniljekorn. Men man er fri til at bruge hvad man nu har lyst til🙂

  2. Pingback: Mochaccino Cupcake and Recipe | Clever Cake Blog

    • Det er næsten også vanedannende – jeg kan så fortælle at selv jeg måtte sige stop efter at have spist lidt for mange på en dag. Og ja – noget nær den bedste måde at få kaffe på😉

  3. Pingback: Vaniljecupcakes med kirsebær |

  4. Pingback: Ugens små glæder |

  5. Pingback: Chokolademousse med et hint af Baileys + vinder af Sofia-konkurrencen |

  6. Pingback: Vaniljecupcakes med mochaccino-frosting |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s