Jeg elsker grov-/fuldkornsboller!

Jeg skal blive bedre til at spise morgenmad, og derfor bliver der eksperimenteret med nye indbydende morgenmadsformer herhjemme! Jeg har forsøgt mig med SÅ mange forskellige morgenmadstyper – havregrød, rugbrød med pålæg, Bran Flakes og alle andre mulige former for grødtyper. Der er bare intet der rigtig fænger.

Seneste nye påfund, der virkelig var en succes, var de super sunde og lækre quinoapandekager. Dem bliver jeg aldrig træt af, de er simpelthen så yummy! Men på trods af, at de ikke er tidskrævende, har jeg altså ikke tid til at diske op med en portion en hverdagsmorgen hvor jeg skal hurtigt ud af døren.

Forleden fandt jeg en super indbydende opskrift på grovboller hos CookieCrumble. Jeg foretog nogle små ændringer, og de er simpelthen de bedste grovboller jeg længe har smagt.

Med en skive ost på og kaffe ved siden af – så har jeg den perfekte morgenmad. Derudover er bollerne perfekte til madpakken og hen ad eftermiddagen når den lille sult melder sig!

Opskrift (ca. 18 stk)
25 gr gær
5 dl koldt vand
2 spsk sukker
3 spsk olie
3 tsk salt
170 gr knækkede hvedekerner
180 gr speltmel
180 gr fuldkorns rugmel
20 gr solsikkekerner
360 gr hvedemel
Solsikkekerner og sesamfrø til drys (eller andre kerner/frø efter eget valg

  • Gæres røres ud i koldt vandt indtil det er helt opløst. Tilsæt olie, sukker og salt.
  • Knækkede hvedekerner, speltmel, rugmel og solsikkekerner tilsættes under omrøring. Rør indtil dejen er jævn og ensartet.
  • Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen under omrøring. Når alt hvedemelet er tilsat skal dejen være let klistret og ensartet.
  • Skålen dækkes tæt til med husholdningsfilm og stilles på køl minimum 6 timer eller natten over.
  • Når dejen har hævet skal bollerne formes. Brug ca. en stor spiseske dej til hver bolle og stil dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Et godt tip er, at dyppe skeen i vand inden formningen af hver bolle – så klistrer dejen ikke fast til skeen.
  • Bollernes drysses med frø- og kerneblandingen. “Klap” frøene fast på bollerne så de sidder fast.
  • Bollerne bages ved 200 °C i 20 min.

4 thoughts on “Jeg elsker grov-/fuldkornsboller!

  1. Hej du🙂
    Prøv eventuelt at tage lidt havregryn – jeg bruger 3-4 spsk, og bland med lige dele vand. Lad det stå natten over, og bland det med yoghurt naturel/skyr (eller med yoghurt med smag hvis du foretrækker) dagen efter. Top op med hakkede nødder, æble i tern, kakaonibs eller hvad du ellers har lyst til! For at spare tid, kan du riste/hakke en masse nødder og stille dem på glas, så de altid er klar til brug – men det ved du sikkert.
    Hvis du kan lide hytteost, kan du blande en spsk af det i også!🙂
    Nikita, http://www.LaNourriture.net

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s