Lidt om kaffen og mig – og hvordan theen kom ind i billedet

Som I nok har gættet, så er jeg gået hen og er blevet en rigtig skabs-thedrikker. Jeg siger “skabs” fordi jeg helst ikke vil indrømme det – jeg har altid været en coffee kind of girl.

Min kaffedrikning begyndte så småt i gymnasiet hvor jeg fandt ud af, at kaffe (med masser af sukker og mælk, of course) var en mirakeldrik under eftermiddagens sene timer. Som tiden gik skruede jeg ned på mælk- og sukkerfronten i takt med at kaffedrikningen tog til. Som en lille fun story kan jeg nævne, at da jeg engang boede i bofællesskab var jeg den eneste i lejligheden der drak kaffe, og når kaffebrygningen fandt sted fik jeg fik tit kommentarer fra mine roomies om, at de syntes det var så hyggeligt med kaffeduft i lejligheden. I totally agree! Der er et eller andet nostalgisk og hyggeligt over duften af nybrygget kaffe!

Nu er det sådan, at jeg ved siden af mine studier arbejder på Københavns skønneste café. I den forbindelse har jeg været så heldig at lære utrolig meget om kaffe og kaffebrygning. Og samtidig har det uundgåeligt medført, at jeg har fået en djævelsk smag for den rigtig velbryggede kop kaffe og alt, hvad der kan laves på en espressomaskine.
Når jeg er til undervisning på Uni er min thermokop altid min tro følgesvend. Jeg har en fantastisk stempel-thermokop der gør et rigtig godt stykke arbejde, når man om morgenen skal udgive sig for at være en flittig studerende til videnskabshistorie. Fake it ’till you make it siger jeg bare…

Hvorom alting er, så var jeg så heldig, at jeg i sidste uge var inviteret til “En aften i theens tegn” hos A. C. Perchs. Her var der the-foredrag og the-smagning på programmet. Jeg var selvfølgelig meget spændt på aftenen og havde også glædet mig meget, men min indgangsvinkel var skeptisk – mit kaffehjerte havde ikke alt for høje forventninger. Men jeg blev altså svært overrasket! Nøj – hvor bød de forskellige the-sorter dog på mange spændende smagsindtryk og nuancer!
Jeg var så heldig at få nogle smagsprøver med hjem, og siden har man næsten dagligt kunnet møde mig med en kop the i hånden. Yes, I said it!

En god the fortjener selvfølgelig at blive behandlet ordentligt under selve the-brygningen. Jeg lærte hos Perchs, at the-blade skal have plads til at “åbne sig” og flyde rundt i thekanden eller theægget. Derfor er almindelige the-breve, eller “døde mus” som de blev kaldt hos Perchs, ofte ikke optimale til thebrygning, da de ikke giver thebladene nok plads.

Min kæreste er faktisk også glad for en god kop the, så derfor blev det efterhånden tid til at investere i en god thekande, da vi alligevel altid laver mere end én kop the ad gangen. Jeg faldt for denne smukke thekande fra Menu hos webshoppen zalando.dk. Thekanden har et stort theæg der giver plads til at thebladene kan åbne sig og flyde frit. Når theen har trukket længe nok kan man hive i silikonebåndet og trække theægget op af vandet. Så smart! Og dekorativt! Jeg er fan!

Som en ekstra servicemeddelelse kan jeg lige smide en bemærkning om, at thekanden koster 409 kr. hos Zalando. Zalando har imidlertid en rigtig god deal, hvor man får en rabatkode på 100 kr. hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev. Ergo kunne jeg smide et “gratis” piskeris fra Normann Copenhagen, som jeg længe har ønsket mig, med i handlen. Det føles næsten som at tage forskud på juleaften, når man køber sådan nogle fine gaver til sig selv!

Er I til kaffe eller the? Eller måske begge?

Dette indlæg er sponsoreret, men giver udtryk for min egen personlige holdning.

2 thoughts on “Lidt om kaffen og mig – og hvordan theen kom ind i billedet

  1. Jeg er til begge dele, men ikke afhængig, så er kræsen.
    Hader når steder har lækre kaffer – og brevte😦
    Lidt som barn, at der var dyre øl og brugsens de billige sodavand.

    • Gode caféer bør også have god the… Jeg arbejder selv på café ved siden af studierne, og kan virkelig mærke at the er blevet en ganske efterspurgt drik – og så er det altså kun “rigtig” the der duer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s