Besøg i A. C. Perch’s Tea Room samt vejledning til den perfekte the-brygning

Forleden var jeg inviteret til bloggerarrangement med temaet “En aften i theens verden” i Perch’s Tea Room. Vi blev budt på fantastiske scones, petit fours og fingersandwiches – og selvfølgelig the – mens der var foredrag om Perch’s historie og dernæst om theens oprindelse og anvendelse. Slutteligt var der the-smagning i samme stil, som vi kender det fra vinsmagninger: Der smages først på den mildeste the hvorefter smagsprøverne gradvist stiger i styrke for at slutte af med en kraftig én af slagsen.

Smukke Emilie fra emiliblog har fanget sådan et fint billede af mig, som jeg fik lov at fremvise her.

For en habil kaffedrikker som mig har the aldrig været noget, jeg har tænkt synderligt over. Jeg kan sagtens smage når en the er god, og jeg kan også sætte pris på den hygge, der er i at nyde en god kop the. Men kaffen har man dog aldrig kunnet tage fra mig! Så derfor er det med stor overraskelse, og måske lidt tys-tys, at jeg må indrømme, at jeg siden besøget har drukket the til min morgenmad…

Jeg er fuldstændig in love med Perch’s farveglade the-dåser, de har fået en flot plads på køkkenhylden. Den grønne dåse indeholder mit nye drug, Cool Herbal Urte-the. Den er jeg altså svært glad for. Prøv den!

Afslutningsvis vil jeg videregive den vejledning vi fik, til den perfekte the-brygning:

  • Sort the
    Mål: 1 måleske/2 gram pr. kop eller 5 pr. liter.
  • Vand fra den kolde hane bringes i kog.
  • Det friskt kogte vand hældes direkte ned i thekanden, hvor bladene flyder frit rundt.
  • Theen trækker ca. 6 minutter (the med garvesyrer) eller 8-10 minutter (the uden garvesyrer).
  • Der røres rundt i kanden.
  • Hvis det er en the med garvesyrer dekanteres theen nu over på en forvarmet thekande, således at bladene bliver i den første kande. The uden garvesyrer skal ikke dekanteres.
  • Nu er theen klar.
  • Grøn the
  • Vand fra den kolde hane bringes i kog.
  • Lad vandet stå i ca. 5 minutter til temperaturen når ca. 70-80 grader.
  • Vandet hældes over de frit flydende blade i thekanden, og theen trækker som foreskrevet. (Mange af disse theer har individuel trækketid).
  • Theen er nu klar.

Jeg kunne vildt godt tænke mig at høre, om I også drikker the, og hvilken the der er jeres yndlingsthe?

9 thoughts on “Besøg i A. C. Perch’s Tea Room samt vejledning til den perfekte the-brygning

  1. Er en stor thedrikker. Men kan desværre ikke finde min ynglingsthe nogen steder mere. Christian IV the som ind til for et årstid siden kunne fås hos Hans og Grethe i Århus. Håber virkelig der er nogen der ved hvor man kan få fat i den?

  2. Jeg er til varme drikke, altså både te og kaffe. I stor stil.
    En anden god te fra Hans og Grethe i Aarhus er frisørens blanding: pebermyntete med lakridsrod. Mums.
    Og al citruste med ingefær.

    • The og kaffe er også bare dikteret af vejret lige nu!
      Jeg har før hørt om denne “Frisørens blanding”, men jeg tror det er et jysk fænomen… Vil vildt gerne prøve den!

  3. Jeg er vild med Perchs’ tehandel, men har nu aldrig været i deres tea room. Er bange for, at det er for fint og dyrt, men det ser nu hyggeligt ud, så måske skulle jeg slå et smut forbi! Og så elsker jeg deres cool mint… Ellers har jeg lige købt hvid hindbærte vanille te, grøn sencha chili te og grøn aftente fra Monellies på Frederiksberg. Elsker grøn te med kvæde, rabarber, tranebær osv, men er virkelig ikke glad for roiboos og hybente. Nå… Men kaffe er desuden fast morgendrik hos mig – den kan simpelthen ikke skiftes ud med te.

  4. Sikke et skønt bloggerarrangement – ærgeligt, at jeg ikke var med til det🙂 Jeg drikker meget gerne the fra Perchs Thehandel. På arbejdet bestiller vi gerne så meget, at vi slet ikke behøver at betale fragt. Jeg er vild med Perchs grønne the med citrus og ingefær. Mmmmhhh.

      • Ja, det er korrekt. Det ligger – eller plejede at ligge – inde på Købmagergade, og det var et virkelig hyggeligt indisk inspireret sted. Man skulle tage skoene af, inden man gik ind, og så sad man på farverige puder på gulvet og drak af orientalske tekander og -kopper. Nu ser det dog ud som om, at det kun er en butik, og den ligger vist så i Hvidovre… Kan i hvert fald ikke se på deres hjemmeside mere, at de skulle have en café i indre by.
        Men som sagt er Perchs’ tehandel også helt fantastisk. Og Østerlandsk Tehus🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s