Det lækreste kagebord

Min kærestes 25-års fødselsdag var selvfølgelig en perfekt anledning til at gå kage-bage-amok.

Vi havde hele fire forskellige lækkerier på bordet: Den skønneste gulerodskage med creamcheesefrosting, chokolademousse, rabarbertærte med hjemmelavet vaniljecreme og en snyde-købt konditorlagkage.

Gulerodskagen blev lavet i tre lag med creamcheesefrosting imellem. Toppen og siderne blev pyntet med et tyndt lag frosting, og sluttelig kom et lille lag kokosmel på siden. Selvfølgelig skulle kagen toppes med 25 lys!

Opskriften på gulerodskagen med creamcheesefrosting gemmer sig her.

Chokolademoussen var jeg simpelthen NØDT til at lave, da den var så stor en succes sidst jeg lavede den. Moussen er lavet på mørk chokolade med fintrevet appelsinskal og stærk kaffe, mmm bare at tænke på det giver mig lyst til at sætte en ny portion i gang…

Jeg pyntede chokolademoussen med frysetørrede hindbær og hakkede pistaciekerner.

Opskriften på gemmer sig her.

Rabarbertærten – en rigtig sommertærte – blev opfundet da min kæreste kom hjem med en ordentlig pose nyplukkede rabarber fra sin brors have. Tænk hvilken lykke at have rabarber i sin egen have. Det må jeg drømme om så længe…

Rabarbertærten var simpelthen SÅ fantastisk lækker – og med creme fraiche til gik den rent hjem hos gæsterne.

Opskriften gemmer sig her.

Sidste kage var en rigtig snyde-kage, den var nemlig forudbestilt og hentet hos en konditor. Jeg har længe haft et downtowntilbud liggende med et værdibevis til denne kage, så fødselsdagen var den rette lejlighed at få den hjem på;)

Det var en trelags lagkage med hhv. chokolade- og hindbærcreme imellem lagene. Meget delikat. Og meget tungt! Det var også den eneste af kagerne der ikke blev spist op…


9 thoughts on “Det lækreste kagebord

  1. Hvor ser det bare smukt ud! Ja fødselsdag er da en fantastisk mulighed for at lave en masse fine sager, især hvis man er så ferm til det, som du🙂 ha en smuk dag

  2. Wow… Du har altså nogle vilde bageskills! Og det er så fint med de gule lys.
    Var det stor fest?🙂

    P.S. Hvis du ikke laver noget d. 12. januar, så kom baaare forbi😉

    • Ih altså tak!
      Ja de gule lys var lige prikken over i’et – lidt noget andet end netto’s klassiske kagelys;) ‘Stor’ og ‘stor’ er nu så meget sagt, men vi blev da en 14 stykker vil jeg tro…
      Hihi d. 12 januar er noteret, du fortjener en god kage;)

  3. Wow, wow, wow…!!! Du må absolut vinde prisen som den sødeste kæreste! Sikke et smukt bord😀

    Må man spørge; hvor har du de små mousse-glas fra? Det ligner nemlig noget engangs-halløj, og lige præcis sådan nogle har jeg ledt efter🙂

    Mange venlige hilsner,
    Sarah

  4. Han er da en lykkens pamfilius, kæresten din. Tillykke med ham.
    God idé at lave gulerodskagen som en slags lagkage, og fin ser den ud.

    Har du citronskiver i vasen med … eucalyptusgrene? ..?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s