Rabarbertærte med hjemmelavet vaniljecreme

Da min kæreste en dag kom hjem med flere kilo nyplukkede rabarber fra sin brors have var der ingen tvivl om, at der skulle rabarbertærte på menuen. Jeg har så længe haft lyst til at bage med rabarber, men har måttet vente tålmodigt på, at de lækre stænger var høste-klare.

Opskriften på denne lækre og friske tærte har jeg fundet på den norske blog peachymuffin. For nemheds skyld har jeg gengivet opskriften herunder på dansk.

Hvis dine rabarber er meget syrlige kan du drysse med lidt ekstra sukker inden bagning – spis med dejlig vaniljeis eller creme fraiche.

Rabarber kan selvfølgelig også udskiftes med lækre jordbær eller andre friske bær/frugter.

Tærtedej
250 gr hvedemel
50 gr flormelis
en lille smule salt
150 gr smør, koldt men ikke stenhårdt
2 stk æggeblommer
15 ml koldt vand

  • Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smørret i små stykker og ælt det ind i melblandingen.
  • Tilsæt æggeblommer og vand. Arbejd dejen til en jævn masse.
  • Tryk dejen flad og pak den ind i plastfolie. Læg dejen i køleskabet i mindst 30 minutter.

Vaniljecreme
2,5 dl fløde
2,5 dl sødmælk
En vaniljestang
4 æggeblommer
100 gr sukker
45 gr maizena

  • Lav vaniljecremen mens tærtedejen er i køleskabet.
  • Fløde og mælk hældes i en gryde og varmes op til kogepunktet under omrøring.
  • Del vaniljestangen i to, skrab frøene ud og læg både frø og stang i mælkeblandingen. Rør godt så kornene fordeles.
  • Mens mælkeblandingen simrer blandes æggeblommer og sukker i en skål og piskes til det bliver tykt.
  • Bland maizena i æggeblandingen under piskning.
  • Bland en lille smule af mælkeblandingen i skålen æggeblandingen og bland derefter hele æggeblandingen op i gryden. På denne måde undgår du, at din vaniljecreme bliver til røræg 😉
  • Varm op på svag varme til cremen tykner, det må ikke koge.
  • Tag gryden af varmen og lad cremen afkøle mens vaniljestangen stadig er i. Fisk stangen op når cremen skal bruges.
 Rabarberfyld
1 kg rabarber
1 spsk kartoffelmel
3 dl sukker
  • Rabarberstængerne skylles og rengøres. Skær dem i korte stykker (2-3 cm lange).
  • Rabarberstykkerne kommes i en skål. Drys med kartoffelmel og sukker og bland godt.
  • Hvis dette gøres i god tid vil du se, at der kommer meget vand ud af rabarberne. Hæld vandet fra inden rabarberne kommes på tærten, ellers bliver tærten for våd.

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 180 °C.
  • Tærtedejen kommes i en tærteform og bages alene i omtrent 25 minutter med folie, tørrede ærter eller ris i.
  • Tag folie/ærter/ris fra, sænk temperaturen til 170 °C og bag tærtedejen yderligere i 10 minutter.
  • Tag tærtedejen ud af ovnen, skru temperaturen op på 180 °C igen og fyld tærten med vaniljecreme og top med rabarber.
  • Bag tærten i 30-40 minutter.
bloglovin
Advertisements

6 thoughts on “Rabarbertærte med hjemmelavet vaniljecreme

  1. Pingback: Det lækreste kagebord |

    • Kære Henriette,
      Når du bager tærtedej skal dejen først bages med en form for “pres på”, sådan så at tærtebunden ikke hæver og laver ujævne “bobler”. Dette gøre ved at man lægger noget ud over bunden mens den bager. Man kan købe særlige “bagekugler” af sten, som man kan lægge på tærtebunden mens den bager, men man kan lige så godt bare bruge tørrede ærter, ris ellers lignende. Så lægger man et lag bagepapir ovenpå tærtebunden, og spreder vægten ud ovenpå, og så bager man. Dette kaldes “blind baking”.
      Venligst,
      Cecilia

    • Hej Marie,
      Da jeg bagte dem blev de spist med det samme – så jeg har desværre ikke nogen erfaring med, hvordan kagerne er på andendagen. Men jeg tror helt sikkert at det sagtens kan lade sig gøre, så giv det et forsøg 😉 Rigtig god fornøjelse med bagningen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s