Fødselsdag hos Kødbyens Fiskebar

Selvom man er ved at drukne i eksamenslæsning må man godt snyde og holde sig en pause en gang imellem – og i særdeleshed hvis pauserne indebærer dejligt hjemmebag! Jeg har midt eksamenstiden faktisk prøvet at holde bagningen i gang, men grundet et møgmonster af en ovn, der absolut ikke fungerer optimalt, måtte jeg forleden smide 20 muffins i skraldespanden da de var uspiselige. Øv!

I går aftes var jeg så heldig at min søde kæreste i anledning af min fødselsdag kaprede mig afsted til en ukendt destination der skulle vise sig at være Kødbyens Fiskebar. Har aldrig været der før, men har længe haft lyst til at besøge stedet grundet en masse skønne rygter.

Og det var virkelig også en fantastisk aften. Maden var formidabel. Intet mindre! Da dette er en kage-/dessertblog vil jeg selvfølgelig dele et lille billede af den dessert, jeg var så heldig at få serveret.

Desserten hed Vild chokolade 70% – Amazonas og blev serveret i en ægte kakaobønne. Genialt! Desserten bestod af hvid chokolademousse toppet med hvad jeg tror er frysetørrede hindbær. Herudover var der vidunderlig hindbærgranité, mousse af mørk chokolade og kaffe, og til sidst frisk havtorn.

Jeg kan ikke sige så meget andet, end at det var himmelsk! Jeg elskede det!

Min kæreste fik en smuk smuk tallerken med “æble-desserter” indeholdende alskens forskellige variationer af desserter baseret på æble. Der var mousse, marengs, tørrede æbler og meget meget mere – jeg husker det næsten ikke. Fik desværre heller ikke taget billede.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med at lave en særegen anmeldelse af stedet, det plejer jeg ikke at gøre mig så meget i. Jeg vil blot sige, at det var et dejligt sted, god atmosfære, skøn og smagfuld mad, dog lige i den lidt for dyre ende.

bloglovin

 

5 thoughts on “Fødselsdag hos Kødbyens Fiskebar

  1. Wow det ser godt ud. Hvordan vil du beskrive en Havtorn-smagen? Jeg mangler stadig at stifte bekendtskab med bærrene, men de skulle vist være lækre?

    • De er super lækre! Havtorn er lidt syrlige på den friske måde, men samtidig utrolig smagfulde med et hint af sødme. Nogle kokke jeg kender plejer for sjov at beskrive dem som “nordens passionsfrugt” eller “den sibiriske ananas”, hvilket egentlig på én eller anden mærkelig måde rimelig godt beskriver bærrene 😉

    • Jo men der sker bare INTET. Når man bor til leje er det positive, at man ikke selv skal betale, det negative er så, at man ikke selv er herre over om der bliver gjort noget ved sagen. Hrmpf!

      • Det kan jeg godt se. Hvor irriterende… Så må du altså ringe og komme med en lang forklaring – det er jo nærmest en fornærmelse mod din karriere!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s