Verdens beste tiramisu

Tiramisu er efter min mening verdens bedste dessert. Det smager ALTID godt, kan ALTID spises og passer godt efter enhver hovedret.

Har du 15 minutter, så kan du bikse en tiramisu sammen. Til gengæld skal en tiramisu stå og trække i køleskabet i 24 timer før servering, så det er en perfekt dessert hvis du skal holde middag – så kan du nemlig bruge aftenen på at koncentrere dig om dine gæster i stedet for at stå i køkkenet!

Tiramisu er en kage, der i den grad kan eksperimenteres med. Prøv f.eks. at tilsætte revet appelsinskal eller røre smeltet hvid chokolade i mascarponecremen. Kagen kan også pyntes med friske bær der tilfører en dejlig syrlighed.

Ingredienser (ca. 6 portioner)
500 gr mascarpone
2 past. æggeblommer
100 gr sukker
2 past. æggehvider
2 dl stærk kaffe (afkølet)
1 dl amaretto
22 ladyfingers (cirka…)

  • Mascarpone, sukker og æggeblommer piskes sammen.
  • Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i.
  • Bland kaffe og amaretto i en skål og dyp ladyfingers deri meget hurtigt – de må ikke blive alt for våde og gennemblødte.
  • Læg et lag af de opblødte ladyfingers i en form og kom ca. en tredjedel af mascarponecremen ovenpå. (Jeg bruger en aflang brødform beklædt med bagepapir, så er tiramisu’en super nem at løfte op og skære ud.)
  • Læg et nyt lag ladyfingers og mascarponecreme – fortsæt til du har brugt alle ingredienserne (ca. 3 lag alt efter hvilken størrelse form du bruger.)
  • Slut af med mascarponecremen.
  • Tiramisu’en skal stå i køleskabet i mindst 24 timer.
  • Inden servering dryssen kagen med kakaopulver eller revet mørk chokolade.

Velbekomme!

bloglovin

9 thoughts on “Verdens beste tiramisu

  1. Mmm… har mange minder om Tiramisu fået både i støvlelandet på ferie, til fest herhjemme og så supermarkedsudgaven…

    Især de to første minder er årsagen til, at jeg i år har skrevet Tiramisu på listen over ting der skal afprøves.

    Så: Mmmm… igen.

  2. Pingback: A-piece-of-heaven-kagen: Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime | copenhagencakes

  3. Pingback: En færdiguddannet kæreste og en masse kager |

  4. Er det nogle særligt brede ladyfingers du har brugt? Det ser næsten ud som en egentlig bund og ikke enkelte “lange fingre. “

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s