Verdens bedste gulerodscupcakes med den bedste creamcheese-frosting

Opskriften på gulerodscupcakes er en opskrift jeg vender tilbage til igen og igen. Det er simpelthen de bedste cupcakes der findes – uden tvivl. Når du har bagt dem vil du give mig ret! Det er fantastiske Sarahs Kager der skal have credit for denne opskrift. Hun har i øvrigt også rigtig mange andre super lækre opskrifter, tag et kig derinde! Det skal lige nævnes, at der i Sarahs opskrift bruges nødder, men jeg bager altid denne opskrift uden nødder – og det fungerer også rigtig godt.

Ps. Her har jeg en lille guide til, hvordan man laver fondant-gulerødder ligesom den, på billedet ovenover. Og her er der en guide til, hvordan man laver stribet frosting.

24 gulerodscupcakes
4 æg
2 dl smagsneutral olie
200 gr sukker
50 gr brun farin
1 dåse ca. 500 gr finthakket ananas
1,5 tsk vaniljesukker
250 gr mel
2 tsk natron
2 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
2 tsk kanel
0,25 tsk muskat
En knivspids stødt nellike
250 gr revet gulerod
100 gr valnødder eller pecannødder

Frosting
100 gr usaltet smør, blødt
225 gr philadelphia
350 gr flormelis
1 tsk vaniljesukker eller korn fra en vaniljestang

  • Forvarm ovnen til 185 °C.
  • Pisk æg, sukker og brun farin sammen med en elpisker ved høj hastighed. Tilsæt olie under piskning ved lav hastighed. Pres ananassaften ud af stykkerne over en si og vend den hakkede ananas i blandingen.
  • Bland mel, bagepulver, natron, vaniljesukker, salt, kanel, muskat og stødt nellike i æggeblandingen.
  • Rør gulerødder og nødder i.
  • Sæt papirsforme i en metalmuffinsform og fyld dem ¾ op.
  • Bag kagerne på varmluft ca. 15-20 minutter.
  • Lad kagerne køle fuldstændig når de er færdige.
  • Rør alle ingredienserne til frostingen sammen og stil den i køleskabet så den får en fastere konsistens. Dekorer kagerne inden servering.

Herunder har jeg nogle billeder af disse fantastiske gulerodscupcakes i julestemning. Min mor har været i USA og hjembragt souvenir-gaver til mig i form af en masse lækkert kagegejl; papirsforme, dekorations-sukkerkugler, pebermynte crunch, juleskabeloner og de utroligt smukke og seje røde kaner, som fungerer så perfekt til servering af cupcakes. Erde ikke bare fede?! Tak mami!


bloglovin

35 tanker om “Verdens bedste gulerodscupcakes med den bedste creamcheese-frosting

  1. Pingback: 80 fødselsdagscupcakes – the Oreo way! | copenhagencakes

  2. Jeg lavede en fedtfattig version, der blev VIRKELIG lækker!
    Her er mine ændringer:
    4 æggehvider
    1 dl vanilieyoghurt 0,1 %
    200 gr sukker
    1 dåse ca. 500 gr blendet ananas
    1,5 tsk vaniljesukker
    250 gr mel (125g almindelig, 125g fuldkorn)
    2 tsk natron
    2 tsk bagepulver
    ½ tsk salt
    2 tsk kanel
    1/4 tsk muskat
    1/8 tsk stødt nelliker
    350 gr revet gulerod

    • Ej hvor er det dejligt med lidt eksperimenteren med opskriften! Det lyder som en rigtig spændende variant du har fundet frem, tusind mange tak for den! Jeg synes nu man godt må tilsnige sig en ordentlig kaloriebombe af en fedt- og sukkerfyldt kage nu og da, med måde selvfølgelig 😉 Men det kan være man kan retfærdiggøre over for sig selv at spise endnu flere cupcakes hvis de nu er lidt sundere!

  3. Hej og tak for en super flot og hyggelig blog!

    Kan du sige noget om, hvor længe cupcakes’ne kan holde sig? Jeg skal nemlig bage en masse til på søndag, men Tænkte på at gøre det allerede fredag….. Tror du det er for tidligt??

    Mvh Katrine

    • Hej Katrine 🙂
      Mange tak for de søde ord!
      Vedr. dit spørgmsål, så vil jeg sige at cupcakes’ne helt klart er bedst den dag de bliver bagt. De kan sagtens holde sig et par dage, men man kan ikke undgå at de bliver tørrere jo længere de ligger. Jeg vil klart anbefale dig, hvis du ikke kan bage dem søndag, at prøve at se, om du kan bage dem lørdag – og så opbevare dem ved stuetemperatur i en lufttæt beholder til søndag. Frostingen kan sagtens holde sig i køleskab, bare tag den ud 15 min. før du skal bruge den og pisk den godt igennem.
      De bedste hilsner herfra 🙂

  4. Pingback: De lækreste chokoladecupcakes med hindbærfrosting | copenhagencakes

  5. Pingback: Guide: Så nemt at det at lave stribet frosting! | copenhagencakes

  6. Hej 🙂
    Fantastisk inspirerende blog! Flotte billeder af dine kager osv..
    Jeg prøvede at lave dine Gulerodscupcakes tidligere i dag. Men jeg har gjort noget galt. De blev overhovedet ikke bagt indeni mens de stod i ovnen. Jeg gav dem mere end 40 min., og var nødt til at tage dem ud fordi de blev brændte i toppen. Kagerne var meget våde, og det eneste der var bagt, var toppen. Ved du hvad årsagen til dette kan være? Jeg fulgte din opskrift, og har bagt andre cupcakes i min ovn uden problemer. Det eneste jeg selv kan forestille mig, at jeg har gjort galt er, at jeg måske har haft for meget ananas saft i min dej. Kan det være det jeg har gjort galt?
    Overvejer at gøre et nyt forsøg.
    Mvh Nattie

    • Hej Nattie,
      Først og fremmest mange tak for de søde ord 🙂
      Det lyder godt nok mærkeligt. Jeg ville selvfølgelig først mistænke, at det var ovnen den var gal med, fx at den stod på grill eller at du har sat bagepladen på højt eller at ovnen bare i bund og grund ikke fungerede optimalt. Men hvis du kan udelukke dette må det jo være opskriften den er gal med…
      Jeg gør altid det, at jeg presser al saften ud af ananasstykkerne over en si – så hvis du ikke har fået nok væde fra kan det være heri fejlen ligger.
      Håber du har mod til at forsøge igen og at det går bedre denne gang 😉

      • hvis du ikke har presset annanasen nok, bliver dejen alt for våd og kan ikke bage

  7. Pingback: Lillesøsters fødselsdagslagkage med chocolate chip lagkagebunde og hindbærmousse | copenhagencakes

  8. Pingback: En gulerodskage, der bringer venner sammen | copenhagencakes

  9. Først og fremmest, smukke smukke kager du laver:-) Jeg lavede disse den anden dag og de smagte himmelsk. Dog havde jeg problemer med frostingen, den flød helt sammen. Hvordan får du din frosting til at holde formen?? Mvh Louise

    • Hej Louise.
      Tak for de søde ord 😉
      Er ked af at det gik galt med frostingen. Der kan gå mange ting galt der desværre kommer til at resultere i en flydende frosting. Først og fremmest skal ingredienserne være kolde: Hvis smør og cream cheese er for varmt flyder det sammen. Dernæst kan der være noget galt med cream cheese’en: Brugte du Philadelphia? Mange andre af de billigere creamcheese-mærker resulterer ofte i flydende frosting, jeg ved ikke hvorfor, men jeg har også selv oplevet det…
      Bedre held næste gang 😉

  10. Det orange tvist der er på frostingen.. maler du det på bagefter, eller hvordan? Ser så flot ud..

    • Ananasen gør, ar kagerne får den bedste lidt fugtige konsistens. Det kan ikke udelades. Hvis du hakker det meget fint, kan det ikke smages. Men det er et super vigtigt element i opskriften, tro mig 😉

  11. Hej 🙂

    Jeg ville bare sige tusind tak for en skøn (!!) opskrift 😉 lavede den lige til studiegruppen i dag og alle var meget begejstrede.
    De var ikke for ‘våde’ eller noget og blev bare super lækre, så mange tak for du gad dele opskriften 😉

  12. Wow hvor ser de flotte og lækre ud! Kom lige forbi din blog, og måtte bare fortælle dig, hvor inspirerende den er 🙂
    Opskriften her lyder rigtig god, især med så mange forskellige krydderier. Jeg bagte også nogle for ikke så længe siden http://healthup.bloggersdelight.dk/?s=cupcake. Her er der revet æble i, men ananas lyder virkelig også spændende, det må jeg snart prøve. I min glasur er en smule friskpresset citronsaft, det giver den et rigtig godt twist.
    Glæder mig til at følge dig fremover!

    Vh. Christina

    • Hej Christina,
      Tusind tak for din søde kommentar 🙂
      Det lyder også virkelig lækker med revet æble i, det vil jeg bestemt prøve en gang! Jeg plejer også at putte citronsaft i creamcheesefrosting, men nogle gange sker det meget nemt, at frostingen bliver for “flydende”, derfor har jeg valgt ikke at gøre det denne gang 🙂
      Kram herfra

  13. Når lysten til at bage melde sig og jeg ikke ved, hvad jeg skal bage vender jeg hver gang tilbage til din blog. I dag blev det disse gulrodscupcakes som var inspirationen. Dog havde jeg ikke ananas hjemme og byttede dem ud med revet æbler og lidt flere gulerødder. Derudover havde jeg ikke ingredienserne til creamcheesefrosting, men jeg havde en rest cookie dough frosting i fryseren og den går fantastisk godt til:)

    • Søde Jeanet hvor blev jeg bare glad for at læse din kommentar!
      Det er super fedt, at du lige kunne udskifte ananas med æbler – et meget godt tip!
      Ha’ en dejlig søndag ❤
      (ps. gulerodscupcakesne er faktisk mine absolutte yndlingscupcakes!)

  14. Hold da op! hvor er det VIRKELIGT de bedste cupcakes jeg nogensinde har smagt, de er jo helt formidable … faktisk sidder jeg og nyder en nu! mere af det på din fantastiske blog 😉

  15. Pingback: Piña Colada cupcakes med limefrosting |

  16. hej
    Flotter og lækre kager du bager.

    Jeg tænkte jeg ville lave denne opskrift til min datters børnehave til fredag. Vil jeg godt kunne lave hele kagen med frosting osv torsdag(imorgen) og så den ville kunne holde sig flot til fredag?? Mvh Dorthe

  17. Pingback: Popcakes af sunde dadelkakaotrøfler |

  18. Pingback: Vaniljecupcakes med kirsebær |

  19. Pingback: Cupcakes // Hjemme-bage-kage-dag :) | VoresStjerner blog

  20. Pingback: Min yndlingskage: Gulerodskage med creamcheese-frosting |

  21. Hej, jeg ville høre, om det var muligt at bruge denne opskrift til en springform på (ø24cm)? Du har nemlig en der er velegnet til 21 🙂

Skriv et svar til Mia Annuller svar