De lækreste chokoladetrøfler

Jeg er normalt ikke meget til trøfler – kun hvis de kommer fra Magasin’s chokoladeparadis. Men da Jamie Oliver dukkede op på skærmen og viste, hvor nemt det var at lave lækre chokoladetrøfler måtte jeg fluks i Fakta og hente forsyninger.

Jamie Oliver bruger brandy i opskriften, men jeg har valgt at bruge Disaronno i stedet, da det var hvad jeg lige havde i gemmerne. Det er i øvrigt værd at investere i en Disaronno, da den går fantastiskt i en lang række desserter – heriblandt min yndlings: Tiramisu.

Bemærk at mængdeangivelserne i opskriften er forholdsvis “løse”, dvs. du kan selv vælge hvor meget af det ene eller det andet du vil tilsætte. Smag til indtil du får lige den smag du ønsker.

Ca. 25 chokoladetrøfler
1,5 dl piskefløde
En lille klat usaltet smør
Revet skal fra en øko. appelsin – eller presset appelsinsaft
150 gr hakket mørk chokolade (70 %)
En knivspids havsalt
Et stænk Disaronno
En håndfuld nødder efter eget valg (jeg brugte mandler og valnødder – kan klart anbefales)
Kakaopulver

  • Varm fløden langsomt op i en gryde. Det må ikke koge. Så snart der begynder at komme små bobler tilsættes smør og appelsin.
  • Når smøret er smeltet hældes den varme flødeblanding over den hakkede chokolade i en skål. Rør langsomt indtil chokoladen er opløst og massen er ensartet.
  • Tilsæt den lille smule salt til chokoladeblandingen og rør.
  • Tilsæt Disaronno og rør til blandingen igen bliver blank og ensartet.
  • Sæt skålen i køleskabet i ca. 2 timer.
  • Lav en skål med hakkede nødder og en anden skål med kakaopulveret.
  • Form små kugler af chokoladen med en teske. Det er lettest hvis du først har dyppet teskeen i kogende vand så den er varm. Kuglerne vendes i de hakkede nødder eller i kakaopulveret.
  • Stil de færdige chokoladetrøfler i køleskabet igen – de bliver hurtigt smattede hvis de bliver for varme.

bloglovin

Reklamer

5 thoughts on “De lækreste chokoladetrøfler

  1. Pingback: Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme! | Madbloggernes Himmel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s