Peberkager/brunkager – og inspiration til brunkagekreativitet med rensdyr og kane!

Jeg har bagt lækre svenske peberkager, der minder meget om danske brunkager. Jeg kan ikke helt definere hvori forskellen på de to slags kager består, men i hvert fald skulle jeg bruge natron til de svenske peberkager, hvor brunkager sædvanligvis kræver potaske. Potaske og natron har egentlig de samme egenskaber: De får dejen til at hæve under varme og gør bagværket let og porøst. Potaske bruges specielt til brune kager der skal have en sprød konsistens. (Tak, wikipedia)

Jeg tror der er gået julebagnings-mode i Dk – potaske var i hvert fald udsolgt i SuperBrugsen da jeg var derinde, og de fik det først igen 4 dage senere. Så jeg måtte videre i Fakta hvor der kun var to breve tilbage – haps, dem fik jeg snuppet. Da jeg alligevel var ved julebagnings-hylden snuppede jeg også et par breve “brunkagekrydderi”. Det er lidt dovent gjort, jeg ved det. Specielt fordi jeg alligevel allerede har alle de krydderier man ellers skulle bruge derhjemme. Men til 5 kr var det altså dovenskaben der tog over. Derfor har jeg også fulgt den opskrift der stod bag på krydderipakken.

Jeg forsøgte mig med et sæt rensdyr + kane, det gik ret godt synes jeg. Kanen kan bruges som skål til slik og søde sager, eller som jeg har gjort på billedet – til fyrfadslys. Der er stadig masser af dej tilbage i køleskabet, jeg har det bare lidt som om jeg ikke rigtig orker bakse med det mere;) Det må vente til i morgen – så finder jeg også alle hjerteudstiksformene frem og går amok!

Hvis du selv vil lave stående figurer som huse og lignende, så tegn først dine skabeloner på bagepapir som du dernæst klipper ud. Så kan du lægge skabelonerne på den udrullede dej og skære efter. Det er nemmeste når dejen ikke er udrullet alt for tyndt samt hvis dejen er kold fra køleskabet.
Hvis dine brunkagedesigns skal figurere som stående 3D-mesterværker sammensat af flere sider kan sukker smeltes på en pande indtil det bliver til karamel og dernæst bruges som klister til at lime siderne sammen. Det er noget varmt stads, så pas godt på fingrene. Men det virker! Og så er limen forresten også handy når man beder kæresten om at holde én af siderne til kanen og det næste man hører er et smask og der ligger 20 stumper kane-puslespil på køkkengulvet…

Svenske peberkager (100-120 stk)
2 dl sirup
2,5 dl sukker
250 gr smør
0,5 dl vand
1,5 tsk natron
1 pose brunkagekrydderi/pepparkakskryddor
ca. 8 dl hvedemel
revet skal af 1 øko. citron (denne indgrediens har jeg selv tilføjet – det er ekstra godt!!)

  • Bland sirup, vand og sukker i en gryde og varm op til det koger.
  • Tilsæt smør og citronskal og rør. Lad massen køle af.
  • Bland natron og brunkagekrydderi med en smule af melet. Tilsæt dette i sirupsblandingen sammen med resten af melet.
  • Rør og ælt til du får en fast dej.
  • Lad dejen hvile i et køleskab natten over.
  • Rul dejen ud på et “melet bord” og tryk/skær alle de smukke og fantasifulde figurer du kan.
  • Bag ved 200 °C i ca. 8-10 minutter.

bloglovin

4 thoughts on “Peberkager/brunkager – og inspiration til brunkagekreativitet med rensdyr og kane!

  1. Pingback: Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme! | Madbloggernes Himmel

  2. Hej, Nu har jeg forsøgt at lave dem, men tror nok jeg har lavet en fejl. De smager super godt, men da jeg skulle til at rulle dem ud, kunne jeg for det første ikke få dejen ud af skålen og måtte bruge nærmest vold og prøve at stille den lunt – det hjalp lidt. For det andet smuldrede den heeelllttt vildt! Har fuld opskriften, men brugt nærmere de 10 dl mel end de 8 dl, for syntes ikke den var fast nok. Kan du prøve at beskrive hvordan dejen skal se ud inden den sætte på køl, for min flød(ikke vildt) ud i skålen. Og hvordan skal de ‘opføre’ sig når man ruller den ud.
    Håber du kan hjælpe mig🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s