Chokladkola/chokoladefudge i julestemning

Tænk engang, der står en adventskrans på spisebordet, og i stuen hænger der julepynt i vinduet (okay, lysene står ret skævt i adventskransen, men så kan man da se den er hjemmelavet). Og jeg har bagt december måneds ANDEN omgang julebag. Ja, selvom vi ikke er gået all-in hvad angår julehurlemshejs i lejligheden, så må man sige, at julestemningen er ved at gøre sit indtog.

Da jeg kommer fra et halv-svensk hjem er det gået op for mig, at jeg faktisk er i tvivl om, hvilke af mine juleminder der er mere svenske end danske. Det er sket mere end én gang, at jeg snakker med mine venner om dit og dat, og de så sidder uforstående fordi det har vist sig, at det, jeg troede var noget helt almindeligt som alle gjorde, har været noget min mor har taget med fra det snerige Sverige.
Grunden til jeg nævner dette er, at denne opskrift som jeg forbinder med jul, kan vise sig at være lige præcis en sådan sag. Men hvis det er sådan, at man i Danmark ikke almindeligvis laver karameller til jul, så synes jeg det er på tide at man kommer i gang. Det er simpelthen så lækkert og nemt at lave, så der er ingen undskyldninger!

Chokoladefudge
50 gr smør
1 dl lys sirup
3 dl sukker
3 dl fløde
100 gr hakket mørk chokolade, minimum 70%

  • Kog smør, sukker, fløde og sirup i en stor gryde under omrøring.

  • Det er meget forskelligt hvor lang tid det tager, men minimum efter 10 minutter (sikkert mere) skal du lave en kugleprøve. Den foretages således: Hæld en skefuld af den kogende karamelmasse i en skål med meget koldt vand. Dette gør, at massen lynhurtigt afkøles. Hvis du kan rulle massen til en lille kugle er gryden klar til at blive taget af varmen.
  • Bland den hakkede chokolade i gryden og rør rundt indtil det er opløst.

  • Hæld lynhurtigt massen ud på en bageplade med bagepapir. Hvis du venter for længe bliver massen for kold og dermed grynet.
  • Skær karamellen i tern/rektangler med det samme inden det størkner.
  • Jeg har valgt at pakke hver enkelt karamel ind i bagepapir (som vist på øverste billede). Jeg synes det ser så fint ud, men det tager tid…

bloglovin

8 thoughts on “Chokladkola/chokoladefudge i julestemning

  1. Pingback: Julegaver til opgangen | copenhagencakes

  2. De lyder virkelige dejlige. Jeg har faktisk selv planer om at lave julekarameller i dag, og jeg tror da egentlig fint det kan gå som en god danske tradition, for mig er det i al tilfælde🙂
    Tak for tippet med vandprøven, det er lidt anderledes end hvad jeg plejer, så jeg skal lige teste om det virker for mig

  3. Ser godt ud, jeg skal os’ lege med karamel den her uge, men på en lidt anden måde. Jeg vil bage en banankage og inspireret af banoffe tærte vil jeg putte flydende karamel i banankagen, meget spændt….hehe

  4. Pingback: Jeg glæder mig i denne Tid; nu falder Julesneen hvid, og saa maa Julen komme! | Madbloggernes Himmel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s