Summerbird’s flødeboller

Da jeg sidst bagte chokolade cupcakes med flødebolletopping gik det op for mig, hvor enkelt det er at lave sine egne flødeboller. Og ikke mindst gik det samtidig op for mig, hvor super lækre flødebollerne bliver!

Så på min fridag i dag kastede jeg mig ud i at lave flødebollerne igen – dog ikke som topping denne gang – men som den “ægte” vare med marcipanbund og det hele. Opskriften er lånt fra Summerbird’s hjemmeside – de er jo mestre i chokoladekunst!

I følge opskriften skulle den give ca. 20 stk, men jeg fik 25. Er nok kommet til at lave dem lidt mindre end oprindelig tiltænkt, men jeg synes de blev nogle helt perfekte små hapsere❤

Ca. 20 mini-flødeboller
60 gr vand
150 gr sukker
80 gr glukose sirup
1 stang vanille
100 gr past. æggehvider
2 små spsk sukker
200 gr marcipan
lidt flormelis til når marcipanen skal rulles
250 gr mørk chokolade

  • Drys flormelis på bordpladen og rul marcipanen ud til den har den ønskede tykkelse. Personligt synes jeg, jo tyndere jo bedre. Summerbird anbefaler en tykkelse på 5 mm.
  • Med et lille glas (fx snapseglas) udstikkes bundene. (OBS: Jeg valgte at bage bundene 6 minutter ved 200 grader indtil de var lysebrune, det gjorde dem sprøde og lækre. Hvis du vil have marcipanen rå, springes bagningen over!)
  • Bundene vendes nu i smeltet chokolade og stilles på køl.
  • Kog vand, sukker, glukose og vanille uden låg til det har en temperatur på 117 grader (det tager ca. 20 min).
  • Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker.
  • Hæld sukkermassen langsomt over i æggehvidemassen under piskning. Pisk videre i ca. 8 minutter mens massen tyknes. Stop når den ønskede konsistens er opnået.
  • Kom massen i en sprøjtepose og stil den i køleskabet. Du kan også sprøjte den på bundene med det samme, men hvis massen er for varm kan den falde sammen og du får derved ikke den flotte høje form.
  • Når du har sprøjtet massen på bundene skal det hele endnu en tur i køleskabet, en hel time anbefales, men hvis du ligesom jeg ikke har tålmodighed nok, så går du bare videre til næste punkt når det klør for meget i fingrene;)
  • Overtræk flødebollerne med smeltet chokolade ved at dyppe dem i chokoladen. Dette lykkedes ikke for mig, da flødebollerne var helt vildt vanskelige at håndtere, så jeg duppede chokoladen på med en madpensel.

Resultat: Fantastiske flødeboller med lækker lækker smag. De sank dog sammen så snart chokoladen kom på, så kønne kan man ikke ligefrem sige de blev. Men hul i det – jeg er glad for dem!

bloglovin

(function(i,s,o,g,r,a,m){i[‘GoogleAnalyticsObject’]=r;i[r]=i[r]||function(){
(i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),
m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)
})(window,document,’script’,’//www.google-analytics.com/analytics.js’,’ga’);

ga(‘create’, ‘UA-49571931-1’, ‘copenhagencakes.com’);
ga(‘send’, ‘pageview’);

26 thoughts on “Summerbird’s flødeboller

  1. Super, skulle bare lige være sikker på at det var glukose sirup, det har jeg nemlig i skabet🙂 Regner med at lave disse vidundere i morgen, det skal dælme prøves!🙂

  2. Rigtig lækker blog..
    et spørgsmål angående glucose sirup, hvor køber man dette? og hvad er prisen?🙂

    • Tusind tak for din søde kommentar, Malene. Det gør mig så glad:)
      Jeg fandt glukose sirup i SuperBrugsen, men rygtet siger, at det kan fås i alle større supermarkeder. Jeg tror det kostede noget a la 28kr for en halv liter…🙂

  3. Nej hvor lækkert…! Og hvor er det dejligt, at Summerbird lægger opskriften ud til alle🙂
    Hvis man havde grøn chokolade, kunne man jo nærmest lave dem til små juletræer

    • Ja de er skønt at de ikke er hemmeligheds-fesne med deres opskrifter, som der ellers er tendens til så mange andre steder. A propos det med juletræer, så kan man jo drysse chokoladen med grønt krymmel/pynteflager så det bliver mere jule-agtigt;)

      • Jeg har hørt/set at man kan indfarve hvid chokolade med pulverfarve, jeg har dog ikke selv prøvet det, men det er da et forsøg værd🙂 Og ellers er der jo Candy Melts, som er farvet chokolade, dem har jeg heller ikke rigtig turde prøve endnu, men måske man bare skulle kaste sig ud i det🙂

      • Callebaut har lavet en grøn chokolade i knapper, jeg kan desværre ikke huske hvad den smager af – fås i metro i 2,5 kg poser🙂

  4. Hvis du vil undgå, at de synker sammen, kan du bage flødebollerne 5 min. ved 180 grader inden de overtrækkes. Så kommer der en helt helt tynd hinde, så de er lettere at overtrække, men uden at man kan smage det🙂

  5. Pingback: Hov | idressbetterthanicook

    • Hjælp! Hvad gør jeg dog galt siden al min sukkermasse sætter sig fast på piskeriset i min røremaskine? De første par gange jeg lavede disse lækre flødeboller gik alt som smurt, men nu går alt bare galt:(

  6. Man skal ikk putte dem i køleskabet når man har puttet skum på bunden, det ødelægger luftigheden i skummet. De skal bare stå en time ved stue temp så falder de ikke sammen.

    • De skal IKKE stå en time ved stuetemperatur. De skal overtrækkesmed chokolade med det samme. Det lærte jeg til flødebollekursus hos en chocolatier, så det må vi gå ud fra er rigtigt. Hvis marengsen falder sammen er det fordi den enten ikke er pisket eller sammensat ordentligt.

  7. Ups. Min sukkermasse satte sig rundt skålens kant som candyfloss. Hældte jeg for hurtig, eller kørte piskeren for hurtig rundt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s