På besøg hos Agnes Cupcakes i Torvehallerne

For noget tid siden (tilbage hvor solen stadig skinnede) var min kæreste og jeg på eftermiddagstur til de nyåbnede Torvehaller på Israels Plads, København. Første gang vi var forbi var på en mandag – selvfølgelig Torvehallernes eneste ugentlige lukkedag, så vi måtte op på jernhesten og afsted igen et par dage efter for at se med egne øjne, hvad det er, der gør Torvehallerne til sådan et fantastisk sted.

Billederne jeg fik taget var på min kærestes telefon, så jeg har ikke haft mulighed for at lægge dem på bloggen før nu.

Selvfølgelig er det relevant at nævne, at vi liiiige måtte nuppe os et par cupcakes fra Agnes Cupcakes. Jeg valgte en Lemon Merengue som er en citron/vanille cupcake fyldt med lemon curd og toppet med marengs. Min kærestes valg faldt på Black & White – en mørk chokolade cupcake med hvid chokolade og mørke chokolade sprinkles.

Til venstre Black & White og til højre Lemon Merengue

Det er helt utroligt smukke kager – det kan man ikke tage fra dem.

Min Lemon Merengue cupcake var yderst delikat – det er ingen hemmelighed, at den har været inspiration for de citroncupcakes med lemon curd-fyld jeg bagte for nogle dage siden. Jeg har også føjet en gasbrænder til min ønskeliste så jeg i fremtiden kan lave marengskreationer som denne, det smager fantastisk og ser skide godt ud! Desuden har jeg en fantasi om snart at lave creme brulée, og så er en gasbrænder jo i højeste grad en nødvendighed…

Nå, tilbage til emnet! Min kærestes Black & White cupcake var smuk, men tam. Vi var begge enige om, at den til en vis grad var temmelig smagsløs og kedelig. Kagen var over-sød på den alt-for-meget-agtige måde. Vi var desværre blevet narret af dens smukke ydre og flatterende beskrivelse: “Opposites attract in a rich dark chocolate cake with a white pure chocolate garnache and covered in dark chocolate sprinkles“. Det er lidt overkill at kalde kagen for “rig mørk chokolade-kage”, når den ikke rigtig smagte deraf. Når jeg læser anmeldelser af Agnes Cupcakes på aok.dk kan jeg se, at mange andre har haft samme oplevelse som vi havde.

Jeg mindes forresten at have været på Agnes Cupcakes før, dengang deres første butik åbnede i Sværtegade, hvor jeg fik en hindbær-agtig cupcake der også var svært skuffende.

Et lille inside-view. Tak til min søde kæreste for at være yderst tålmodig med at spise kagen mens jeg baksede med kameraet!

Hvis man ser godt efter på billedet af Lemon Merengue-cupcake’en kan man tydeligt se alle de små vanillekorn. Det gør mig glad når der er brugt rigtig vanille og ikke kun syntetisk vanille-smag.

Som afsluttende bemærkning skal det nævnes, at jeg mener at huske de store cupcakes koster 30 kr og minicupcakes koster 15 kr. Næste gang vil jeg måske hellere købe to små i stedet for én stor, så har man bedre mulighed for at smage lidt flere af de ca. 30 forskellige varianter.

bloglovin

Advertisements

2 thoughts on “På besøg hos Agnes Cupcakes i Torvehallerne

  1. Pingback: På besøg i Torvehallerne (igen!) | copenhagencakes

  2. Vi smagte kagerne i Torvehallerne i lørdags…..stor skuffelse !
    Talte sammen om at de smager som færdig kageblanding, industriagtigt, men fint pyntet !
    Prisen var 3 små kager for 50.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s